AF STINNA GULDMANN MARKER & JULIE BRUUN

“De fleste elsker cheesecake, og denne vil helt sikkert vække begejstring blandt dine sygeplejekollegaer eller studiekammerater,” siger Stinna Guldmann Marker, en af forfatterne til kogebogen “Hverdagsfavoritter”, som også er uddannet sygeplejerske og læser kandidat i sygepleje lige nu.

8 stk

12 bløde dadler

200 g mandler
1 tsk. mandelaroma (mandelessens)
¼ tsk. salt
50 g mørk chokolade

 

Creme

200 g skyr
200 g flødeost
1 spsk. honning
Skal af 1 økologisk citron
2 spsk. citronsaft
Korn af 1 vaniljestang

 

Pynt

Blåbær
Citronskal

Tænd ovnen på 160 grader. Fjern stenen fra dadlerne, og mos dem med en gaffel i en skål.

Blend mandlerne til mel, og rør derefter melet godt sammen med dadler, mandelessens og salt i skålen.

Pres bunden ud i en tærteform med en diameter på 20 cm. Bag derefter bunden i 15-17 minutter, indtil den er let gylden og fast.

Hak chokoladen, og fordel den over den varme bund, så chokoladen smelter. Lad kagebunden køle af.

Lav cremen ved at røre alle ingredienserne sammen. Fordel den på den afkølede bund, og top med blåbær og citronskal.

Få flere lækre opskrifter i Hverdagsfavoritter

Julia Bruun og Stinna Guldmann Marker står bag bogen “Hverdagsfavoritter”, hvori de deler deres bedste opskrifter med alle der elsker at lave god, sund og let mad.

De to forfattere er madbloggere, og de ved lige, hvad du har brug for og lyst til, når du skal lave mad i dagligdagen. Opskrifterne her er derfor lettilgængelige, sunde og så smager de så godt, at du nok skal få lyst til at lave dem igen.

Du får opskrifter på alt fra morgenmad til tilbehør, drikkevarer, frokost og aftensmad med “Hverdagsfavoritter”. Og bare rolig: Din søde tand bliver ikke snydt.

Køb bogen her

Leave a Reply