AF STINNA GULDMANN MARKER & JULIE BRUUN

“Jeg har endnu ikke mødt nogen, som ikke har elsket disse snickerskugler,” siger Stinna Guldmann Marker, en af forfatterne til kogebogen “Hverdagsfavoritter”, som også er uddannet sygeplejerske og læser kandidat i sygepleje lige nu.

30 stk

150 g bløde dadler,

100 g peanuts,

3 spsk. peanutbutter,

60 g mørk chokolade

Fjern stenene fra dadlerne, og mos dem med en gaffel i en skål.

Kom peanuts i en minihakker, og kør, indtil de bliver til mel.

Tilsæt peanutmel og peanutbutter til skålen med dadlerne, og ælt dejen sammen.

Rul kugler af dejen, og stil dem på køl på en tallerken beklædt med bagepapir.

Smelt chokoladen over et vandbad, og rul kuglerne i chokoladen ved hjælp af to gafler.

Kom kuglerne tilbage på tallerkenen med bagepapir, og stil dem på køl indtil servering.

Få flere lækre opskrifter i Hverdagsfavoritter

Julia Bruun og Stinna Guldmann Marker står bag bogen “Hverdagsfavoritter”, hvori de deler deres bedste opskrifter med alle der elsker at lave god, sund og let mad.

De to forfattere arbejder til dagligt som bloggere, og de ved lige hvad du har brug for og lyst til, når du skal lave mad i dagligdagen. Opskrifterne her er derfor lettilgængelige, sunde og så smager de så godt, at du nok skal få lyst til at lave dem igen.

Du får opskrifter på alt fra morgenmad til tilbehør, drikkevarer, frokost og aftensmad med “Hverdagsfavoritter”. Og bare rolig: Din søde tand bliver ikke snydt.

Køb bogen her

Leave a Reply