was successfully added to your cart.

AF HELLE BRØNNUM CARLSEN & JENS SLAGTER

Inderfilet er altid uden skind og ben og er det møreste kød på kyllingen. Det er den del af brystfileten, der sidder som et næsten selvstændigt stykke kød inderst mod skroget. Inderfileten er meget hurtig og nem at tilberede, men vi vil anbefale, at når man griller brystfileter, så griller man inderfileter for sig.

TIL 2 PERSONER

4 inderfileter a ca. 60 g pr. stk.

salt og friskkværnet peber
revet skal fra ½ citron,
økologisk
1 spsk. olivenolie

 

RØDBEDER MED DILD

1 bdt. nye rødbeder
(ca. 8 små med top)
½ dl balsamicoeddike
salt og friskkværnet peber
2 spsk. olivenolie
½ bdt. dild

1. Varm grillpanden op, og vend de små inderfileter i salt, peber, citronskal og olie. Steg dem på den varme pande i 2-3 minutter på hver side.

2 Kog rødbederne i saltet vand i ca. 20 minutter, til de er møre. Smut skallen af dem (dette kan kun gøres ved sommerrødbeder; vinterrødbeder skal koge ca. 45 minutter). Skær dem i kvarte, og vend dem lune i en blanding af eddike, salt, peber og olie. Hak det meste af dilden, og kom i dressingen. Server resten af dilden som pynt.

 

KØD

Med KØD får du kraftfulde opskrifter på kvalitetskød fra svin, okse, kalv, lam og fjerkræ. Du får alt fra klassiske retter som flæskesteg og kalvetournedos til usædvanlige og hemmelige udskæringer som pluma og secreto. Alt sammen med lækre og komplementerende salater og tilbehør til.

I KØD lærer du, at det ikke er ligegyldigt, hvad du putter i munden. Vi stræber efter velsmag og høj kvalitet: økologiske råvarer samt ordentligt udstyr, god hygiejne og den rigtige tilberedning.

Som noget unikt får du i bogen også overskuelige tegninger af udskæringer, tilberedningslister over alverdens bøffer samt slagterens egne råd til, hvordan du får det bedste ud af dit kød.

Bogen er skrevet af Jens Slagter, som har slagteren på Kultorvet og madskribent Helle Brønnum Carlsen

Køb bogen her

Leave a Reply