blev lagt i kurven

KYLLING MED ÆRTESALAT

Af 17. maj 2018FADL'S FAVORITTER

AF HELLE BRØNNUM CARLSEN & LOUISE BECK BRØNNUM

Denne lækre ret som hedder noget så simpelt som “kylling med ærtesalat” er perfekt til lune sommeraftener, hvor maden gerne må være enkelt og frisk. Retten er nem at lave, og den er perfekt sammen med et køligt glas hvidvin på terrassen.

TIL 2 PERSONER

 

Kylling

2 kvarte kyllinger, helst af bagpartiet
1 spsk. olivenolie
salt og peber

 

Ærtesalat

1 hovedsalat
300 g ærter, til at bælge
1 kvist mynte
75 g gedeost, eller fetaost
1 spsk. olivenolie
saften fra ½ citron
salt og peber
1 håndfuld ærteskud

 

Tilbehør

flutes eller kogte kartofler

Gnid kyllingestykker ind i olie, salt og peber, og læg stykkerne i et ovnfast fad. Stil det i ovnen ved 200 grader i 45-60 minutter.

Skyl salatbladene, og bælg ærterne. Pluk salaten i grove stykker, og vend den med hakkede mynteblade, ærter og små stykker ost. Rør dressing af olie, citronsaft, salt og peber. Hæld over ærtesalaten, og vend det rundt.

Pynt med ærteskud, og servér salaten til kyllingen sammen med flutes eller kartofler.

 

SÆSON

I SÆSON viser Helle Brønnum Carlsen og Louise Beck Brønnum, hvorfor vi skal dyrke og nyde naturens cyklus og spise efter sæson. Ikke alene overrumples vores sanser af fantastiske smage og dufte af de friske råvarer, men sæsonråvarer er også ofte billigere og mere bæredygtige.

 

I bogen får du 100 velsmagende opskrifter med de fire årstiders råvarer i centrum. Alt fra morgenmad, forretter og snacks til hovedmåltider, kager og desserter. Grib årstiden, og tag med i køkkenet, hvor Helle og Louise gør årstidernes råvarer fristende med lækre, nemme og bæredygtigeopskrifter.

 

Helle Brønnum Carlsen er madskribent, madanmelder og lektor i madkundskab og Louise Beck Brønnum er kandidat i Food Innovation and Health og leder for testkøkkenet på restaurant Alchemist.

Køb bogen her

Skriv en kommentar