was successfully added to your cart.

”Jomfruhinde”. Ordet leder tanken hen på en uigennemtrængelig, gennemsigtig flade, der dækker for noget andet, omtrent som husholdningsfilm spændt ud for enden af et rør.

De fleste kvinder er vokset op med fortællingen om, at det første samleje gør ondt og bløder lidt, fordi jomfruhinden springer – ens ”mødom bliver taget”. Men det er en myte: Der findes ikke nogen hinde i kvindens kønsorganer, og der er ikke noget, der skal gå i stykker, første gang en kvinde har sex. Men hvad er det så for noget, mødommen, jomfruhinden? For der er vel ”et eller andet”? Ja, der er noget, men det er udformet anderledes, end de fleste tror. Det, vi kalder jomfruhinden, er i virkeligheden en fleksibel, cirkulær krans, som ligger på indersiden af skedeåbningen. Kransen er en slimhindefold. Den er ikke hermetisk lukket, der er hul i midten.

Det siger egentlig sig selv, for menstruationsblod, der passerer fra livmoder og ud gennem skeden, skal jo have et sted at komme ud. Der kan komme små sprækker i den, når vi dyrker sex første gang, fordi den udvides. Men samme småsprækker kan også ses ved piger, der aldrig har dyrket sex. Hinden forsvinder ikke efter ”første gang”. Faktisk er den første del af ordet ”jomfruhinde” misvisende, for jomfruhinden er ikke forbeholdt kvinder, der aldrig har dyrket sex: Den forsvinder ikke efter samleje, for den er elastisk. Der er nærmere tale om en krans af folder eller frynser. Den kan ikke gå i stykker, men den kan ændre sig gennem livet. Og så ser den forskellig ud fra kvinde til kvinde.

Det er desuden slet ikke altid, man kan se på en kvindes kønsdele, om hun har været i seng med en mand. I den danske bog Mødommen fra 2017, hvor en læge og en jordemoder udreder diverse misforståelser om det kvindelige kønsorgan, kan man læse, at kun 2 kvinder ud af 33 i en undersøgelse havde en kønskrans, der efter samleje viste tegn på penetration. Selvom vi tit hører, at det gør ondt at have sex første gang, er det slet ikke alle, der oplever smerter ved den lejlighed.

Gør det ondt på kvinden første gang, så er det sandsynligvis, fordi hun ikke slapper af. Musklerne i bækkenbunden er spændte pga. nervøsitet – eller fordi kvinden ikke er tilstrækkeligt våd. En del sundhedsfagligt personale, jordemødre og andre, der arbejder med kvinder, taler for, at vi helt fjerner ordet ”jomfruhinde” fra vores ordforråd. Betegnelsen er misvisende og med til at holde fejlagtige forestillinger i live. De foreslår, at vi i stedet bruger ordet ”kønskrans”.Ift. myten om jomfruhinden har den forkerte deling af informationer, som har været overleveret i årtusinder, haft stor betydning for utallige generationer af kvinder over hele verden.

Mødommen eller jomfruhinden har været tillagt enorm betydning gennem tiden og er allerede i Det Gamle Testamente nævnt som tegn på, om en kvinde er ren og ubesmittet. Det er forunderligt og chokerende, at en faktuel oplysning som den, at der ikke findes en hinde, først nu bliver allemandseje. Det er på høje tid at være med til at udbrede informationen! Både kvinder og mænd må vide, hvordan vi er indrettet – herunder skedens anatomi – for at vores forventninger til kroppen stemmer overens med virkeligheden.

100 myter om sex

Myter om sex har i mange år floreret uforstyrret, og de er utrolig sejlivede, fordi sex ikke er noget vi snakker frit om, og som i mange år har været et tabu. Det er ved at ændre sig, men myterne hænger stadig fast. Man kan meget hurtigt blive i tvivl om, hvad der er normalt og unormalt i forhold til lyst, krop, sex, køn, akten og den seksuelle orientering. Og derfor er det utrolig vigtigt at sætte fokus på myter om sex.

Myterne er mange, men du har garanteret hørt disse: – En mand kommer altid under sex- Porno er ikke ægte – Mænd har mere lyst end kvinder.

Per Holm Knudsen og Sara Skaarup tager i ”100 myter om sex” hånd om de mest udbredte myter og nuancerer dem med videnskabelige undersøgelser og evidens.

Forfatter Sara Skaarup er uddannet sexolog, og hun er også skribent hos Politiken. Per Holm Knudsen er uddannet psykoterapeut og sexolog og han har bl.a. skrevet bogen “Sådan får man et barn” (1970).

Leave a Reply