was successfully added to your cart.

AF SEBASTIAN RANDRUP

Vegetarisk lasagne gør sig perfekt på en travl hverdag, hvor overskuddet måske ikke er til det helt store, men hvor du alligevel gerne vil prioritere en kødfri og smagfuld ret. Denne lasagne er fyldt med græskar, hytteost, spinat og hasselnødder. Velbekomme!

TIL 4 PERSONER

1 hokkaidogræskar, ca. 1 kg

½ dl olivenolie
salt og peber
1 løg
2 fed hvidløg
3 spsk. balsamico
1 spsk. tomatpuré
2 ds. hakkede tomater, ca. 800 g
350 g hytteost
1 dl sødmælk
1 håndfuld hasselnødder
200 g spinat
30 g parmesan
150 g revet mozzarella
250 g lasagneplader
evt. ærteskud til pynt

  1. Skræl og udkern græskar. Skær det i skiver af ca. 1 cm tykkelse.
  2. Tænd ovnen på 190 grader. Vend dine græskarskiver med 1 spsk. olie, salt og peber, og læg dem i en bradepande. Bag dem i ovnen i ca. 40 min., til de er gyldne og helt møre.
  3. Hak løg og hvidløg helt fint, og steg dem på en pande i olivenolie ved middelvarme, til de er gyldne.
  4. Tilsæt balsamico og tomatpuré, og steg det med i ca. 2 min.
  5. Tilsæt de hakkede tomater, og lad saucen koge i ca. 20 min. Smag den til med salt og peber.
  6. Rør hytteost og sødmælk sammen, hasselnødder hakkes, og spinaten skylles.
  7. I en bradepande fordeles først et tyndt lag sauce og et lag lasagneplader. Læg nu en håndfuld spinat, nogle skiver græskar, ½ håndfuld hasselnødder og et par spsk. hytteost. Gentag så du får to lag med græskar m.m.
  8. Læg et lag lasagneplader som låg, og dæk det med tomatsauce.
  9. Riv parmesan over, og fordel mozzarella ovenpå.
  10. Bag lasagnen ved 180 grader i bunden af ovnen i ca. 30 min., til den er helt gylden på toppen.

Tip: Du kan med fordel lave en stor portion og gemme resten i fryseren.

LÆKRE VEGETARISKE RETTER TIL HVERDAGEN

Der er efterhånden mange, der vælger at droppe kødet. Nogen et par dage om ugen, andre vælger at blive helt kødfrie. Flere og flere søger derfor inspiration i det grønne køkken, og mange ved ikke, hvilke vegetariske retter de skal lave. “Vegetarisk hverdag” giver læseren inspiration til at lave grønne retter i køkkenet, som hurtigt kan blive til hverdagens favoritter.

Sebastian Randrup er forfatteren bag den nye vegetariske kogebog, hvor opskrifterne er nemme, hurtige og velsmagende.

I bogen er der simple opskrifter på hverdagsmad, gæsteretter, snacks og fingermad samt søde sager. Fælles for alle retterne er at de er vegetariske eller veganske. Opskrifterne er baseret på sunde og grønne hverdagsingredienser, og alle vil kunne lave retterne på kort tid.

Køb bogen her

Leave a Reply