was successfully added to your cart.

AF HELLE BRØNNUM CARLSEN & LOUISE BECK BRØNNUM

Hvide asparges smager himmelsk, og når de grilles får de et dejligt sommerligt strejf.

TIL 2 PERSONER

Tahindressing

1 spsk. tahin
1 spsk. citronsaft
1 spsk. olie, sesam- eller olivenolie
1 dl tyk yoghurt, eller skyr
salt og peber

Grillede asparges

1 bdt. hvide asparges
lidt olie
½ citron
evt. ærteskud

Bland alle ingredienser til tahindressing sammen, smag til med salt og peber, og sæt det til side.

Skræl de hvide asparges. Tag en stor grillpande. Smør de hele hvide asparges ind i olie. Grill dem i 3 min. på hver side. Grill citronen ligeså.

Pres citronsaft ud over aspargesene lige inden servering. Anret med tahindressing til, og pynt evt. med ærteskud.

SÆSON

Sommerens søde jordbær, efterårets vilde svampe, vinterens vitaminrige citrusfrugter, forårets friske rabarber. I vores madkultur er sæsoner integreret, ofte uden at vi tænker over det: Asparges spises før sankthans, i sommerhuset står den på rødgrød med fløde, ved julebordet bugner det med sylte og gris, mens torsk og østers er på menuen nytårsaften.

I SÆSON viser Helle Brønnum Carlsen og Louise Beck Brønnum, hvorfor vi skal dyrke og nyde naturens cyklus og spise efter sæson. Ikke alene overrumples vores sanser af fantastiske smage og dufte af de friske råvarer, men sæsonråvarer er også ofte billigere og mere bæredygtige.

I bogen får du 100 velsmagende opskrifter med de fire årstiders råvarer i centrum. Alt fra morgenmad, forretter og snacks til hovedmåltider, kager og desserter. Grib årstiden, og tag med i køkkenet, hvor Helle og Louise gør årstidernes råvarer fristende med lækre, nemme og bæredygtigeopskrifter.

Køb bogen her

Leave a Reply