was successfully added to your cart.

AF STINNA GULDMANN MARKER & JULIE BRUUN

”Jeg er vild med lasagne, især hvis den er dejlig saftig og spækket med smag. Min version er lavet med en krydret kyllinge-grøntsagssauce og en ostesauce på blendede cashewnødder, der er utrolig sund og dejlig mattende.” Det siger forfatter Julie Bruun i Hverdagsfavoritter.

Kødsauce

450 g kyllingebryst eller inderfilet/brystfilet
1 spsk. olivenolie
1 løg
2 cm rød chili
3 fed hvidløg
1 håndfuld frisk timian gulerødder
1 rød peberfrugt
6 blommetomater
1 dåse hakkede tomater
2 tsk. salt
½ tsk. peber

Ostesauce

100 g cashewnødder
75 g parmesan
1 tsk. friskrevet muskatnød
1 tsk. salt
100 g frisk spinat
2. dl madlavningsfløde 7 %
eller kokosmælk

Endvidere

150 g friske fuldkornslasagneplader
½ dl rasp

SÅDAN GØR DU

1 Skær kyllingekødet i strimler. Opvarm olien i bunden af en stor gryde, og brun kyllingestrimlerne.

2 Hak løg, chili, hvidløg, frisk timian og gulerødder helt fint (brug evt. en minihakker). Tilsæt det til gryden, og lad det svitse med, indtil løgene er gennemsigtige.

3 Skær peberfrugten og tomaterne i tern, og kom dem i gryden. Tilsat hakkede tomater, og bring gryden i kog.

4 Smag til med salt og peber, og lad så gryden simre.

5 Tænd ovnen på 200 grader.

6 Lav ostesaucen ved at blende alle ingredienserne sammen i en minihakker eller en blender. Smag til med salt.

7 Saml nu lasagnen. Start med et lag kødsauce, derefter plader og til sidst ostesauce. Gentag processen en gang eller to, og slut med et lag kødsauce og ostesauce. Drys til sidst rasp over toppen.

8 Bag lasagnen i 20-25 minutter, til den er gylden og bobler lækkert på toppen.

Tip: Erstat lasagnepladerne med butternutsquash- eller aubergineskiver, hvis du ønsker et grønnere og glutenfrit alternativ. Er du mere til den klassiske oksekødssauce, kan du også sagtens erstatte kylling med hakket oksekød.

FÅ MASSER AF GODE TIPS TIL HVERDAGSMAD MED "HVERDAGSFAVORITTER"

I Hverdagsfavoritter deler de to bloggere Julie og Stinna ud af deres bedste opskrifter. De håber på at gøre deres retter til en del af læserens hverdagsmad.

Opskrifterne er så vidt muligt uden forarbejdede fødevarer og hvidt, raffineret sukker, dog er der plads til lidt mørk chokolade i en dessert eller mel til bagværk – alt sammen fordi, at forfatterne ikke vil gå på kompromis med den gode smag. Fornuft og god smag er i højsædt.

Opskrifterne er lette, tilgængelige, sunde og velsmagende retter, som man får lyst til at lave igen og igen – selv i en travl hverdag. I bogen findes der opskrifter på morgenmad, brød, drikkevarer, frokostretter, aftensmad og søde sager. Alle opskrifter er illustreret med flotte billeder.

Forfatterne bag bogen er begge fra Aarhus. De har hhv. 25.400 og 16.500 følgere på Instagram. Læs mere om Julie Bruun på bloggen www.juliebruun.com og Stinna Guldmann Marker på www.stinna.dk.

Køb bogen her!

Leave a Reply