Stillingsopslag: Marketingsansvarlig til medicinsk forlag i vækst

By 30. september 2020POPULÆRVIDENSKAB

Vi søger en ny medarbejder til at være ansvarlig for markedsføringen og salget af vores ca. 30 årlige udgivelser og de ca. 200 eksisterende titler udgivet primært til medicin-og sygeplejestuderende og sundhedsprofessionelle.

Du bliver ansvarlig for hjemmesiden, presse, facebook, instagram, LinkedIn og kontakten til det spændende netværk af specialister, forfattere og organisationer, som vi samarbejder med.

Arbejdet foregår sammen med redaktører og direktør i en effektiv og fleksibel organisation med muligheder for udvikling af dig, marketingsindsatsen og forlagets miljø. Der er også projekter, hvor du indgår i teamet og bidrager til den fælles løsning.

Der er tale om en selvstændig indsats og stor mulighed for indflydelse på arbejdet og initiativerne. Omdrejningspunktet er den høje faglige kvalitet og troværdighed. Interesse for at forbedre det materiale, der giver en bedre uddannelse/efteruddannelse af sundhedspersonale, vil være en fordel.

Vi vil lægge vægt på kendskab til hjemmesideadministration, Google og sociale medier samt at du kan bidrage med tekster og har blik for den flotte grafiske udformning (f.eks. brug af InDesign).

Stilling er fuldtid og foregår fra vores kontor i centrum af Roskilde (10 min. fra banegården).

Forlaget er i vækst og har solide planer for at fortsætte med at vokse og forbedre kvalitet inkl. øget digital tilstedeværelse. Se mere om vores udgivelser her på hjemmesiden.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til direktør Lars Smidt på 41 79 93 50.

Send en ansøgning og CV til direktion@fadlsforlag.dk så hurtigt som muligt. Vi snakker med ansøgere løbende.