På FADL’s Forlag har vi brug for en barselsvikar for en af vores redaktører/projektledere. Barselsvikaren skal være med til at afslutte igangværende udgivelser og samtidig blive en del af helt nye projekter.
Størstedelen af vores udgivelser er på dansk til medicin- og sygeplejestudiet. Samtidig har vi andre udgivelser til og om hele sundhedssektoren. Vores forfattere er derfor specialister, der har et højt fagligt niveau.
Sammen med de øvrige redaktører/projektledere vil du have ansvaret for alle processer i udgivelsernes tilblivelse. Fra idé til tryk/udgivelse – og samtidig vil du bidrage til markedsføring og tilhørende arrangementer. Vi er i alt 3 forlagsredaktører/projektledere på forlaget.
Forlaget hører til de mindre på en solid baggrund og med en kort beslutningsgang, høj produktivitet, tæt samarbejde og højt til loftet. Der er mulighed for indflydelse på den daglige indsats. Vi er kompromisløse, når det gælder kvalitet og indhold.
Der er en tæt dialog med studerende, undervisere, fagfolk og specialister – samt grafikere, trykkeri, illustratorer mv.
Du kan få et indtryk af vores profil og seneste udgivelser, arrangementer mv. ved at se på vores hjemmeside https://fadlforlag.dk/ og vores side bl.a. på LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/fadl’s-forlag/
Dine primære opgaver:
Du er projektleder for en lang række udgivelser, og du indgår samtidig i redaktionen, hvor en stor del af udgivelserne er fælles projekter.
Vigtige arbejdsopgaver er:
- Overtage projektleder-/redaktørrollen for de igangsatte udgivelser.
- Redigering og korrekturgennemgang af manuskripter og udgivelser.
- Sikre kontakt til undervisere, forfattere, eksperter, studerende og andre interessenter.
- Deltage som en del af temaet omkring fælles udgivelser.
Om dig:
Vi forventer, at du:
- har en videregående uddannelse, f.eks. cand.mag. i dansk el.lign.
- har erfaring med projektledelse, formidling og redaktionelt arbejde
- er i stand til at opbygge gode relationer i et miljø præget af høj faglighed.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- har stærke sproglige og formidlingsmæssige kompetencer
- kan arbejde selvstændigt og struktureret med mange projekter ad gangen
- vil byde positivt og aktivt ind i det teambaserede, kollegiale samarbejde
- har flair og interesse for koncept- og forretningsudvikling
- kan arbejde målrettet og kreativt med vidensdeling, idéudvikling og netværk
- kan opdyrke, igangsætte, vejlede og motivere forfattere.
Hvad tilbyder vi dig?
Du får muligheden for at være projektleder og forstå alle detaljerne i den samlede proces. Du bliver en del af et meget stærkt redaktionelt og teambaseret miljø med erfarne redaktørkolleger. Arbejdsmiljøet er præget af faglig dygtighed, engagement, kreativitet og hjælpsomhed.
Er du blevet nysgerrig?
Du er velkommen til at kontakte direktør Lars Smidt på direktion@fadlsforlag.dk eller på 41799350.
Din ansøgning
Send din ansøgning, CV samt anbefalinger hurtigst muligt til direktion@fadlsforlag.dk. Vi glæder os til at høre fra dig senest den 20. november 2023.
Vi bor på Blegdamsvej 26, 2200 København N