Skeptikerens Feltguide: Sådan skelner vi vrøvl fra virkelighed

Menneskehjernen er et produkt af fire milliarder års evolution. Dens nuværende udformning og indretning blev til for omkring et par hundredetusinde år siden. Menneskehjernen er – på mange måde – et forældet levn fra Stenalderen. Men er mennesket – grundlæggende set – et fornuftigt væsen? Meget psykologisk forskning tyder i dag på, at menneskets tænkning er styret af en lang række mentale smutveje og “tommelfingerregler”. Når vi træffer en beslutning, er det ikke altid en gennemtænkt proces. Sommetider er vores bevidste overvejelser blot efterrationaliseringer af en beslutning, der på en eller anden ubevidst måde blev truffet “for os”. I dette foredrag kortlægger Theiss Bendixen en række af menneskets mentale smutveje, og vi kigger på, hvilken indflydelse de har på vores daglige liv – fx i form af fascinationen af konspirationsteorier, ”fake news” og alternativ behandling samt frygten for vacciner. På baggrund af denne viden stifter vi bekendtskab med Skeptikerens Feltguide, et sæt af redskaber der hjælper os til at træffe bedre og mere velovervejede beslutninger.
Theiss er psykolog og PhD Fellow ved Aarhus Universitet. Han debuterede i 2017 med bogen Rejsen ud af Kaninens Pels – En fortælling om overtro, videnskab og den virkelige verdens vidunderligheder og er aktuel med bogen SKEPTISK – En hyldest til videnskaben og et opgør med pseudovidenskaben. Han er desuden forfatter og medforfatter til en række videnskabelige artikler. Hans foredrag er bygget op omkring overraskende og inspirerende kendsgerninger om den naturlige verden – særligt biologien, psykologien og kosmologien – og kan skræddersyes publikum efter ønske og behov.

Kontakt:
Theiss Bendixen
tb@cas.au.dk