Medicinske og kirurgiske cases – bind 1 & 2 er 2. udgaven af den populære bog Medicinske og kirurgiske cases fra 2014. Denne nye udgivelse rummer en lang række forbedringer, opdateringer og mange nye cases inden for alle fagområderne. Desuden er specialerne dermatologi, plastikkirurgi, klinisk biokemi, klinisk immunologi, klinisk farmakologi, voksen- og børnepsykiatri samt radiologi nu også inkluderet.
Med de to nye casebind kan medicinstuderende omdanne den teoretiske viden om medicin og kirurgi til specifikke diagnoser ved hjælp af detaljerede cases, som er en uvurderlig hjælp til medicinstuderende på kandidatuddannelserne i hele landet. Det skal dog siges, at bogen sagtens kan følge de medicinstuderende gennem hele studiet.
OBS: De to bøger sælges kun samlet.