En stor del af uddannelsen til at blive sygeplejerske består af klinikperioder. Den første klinikperiode man skal ud i kan medføre mange tanker og mange bekymringer. Herunder er der samlet 6 gode råd til hvordan du kommer i gang og igennem din første klinikperiode.
Påklædning
Allerede inden din førte klinikperiode vil der fra skolens side være intro, info og gode råd til påklædning i klinikken. Du bliver helt sikkert fortalt, at du skal have nogle vaskbare sko og nogle du kan holde ud at gå i i mange timer i streg. Du bliver imidlertid ikke fortalt hvilke sko der kan være en god idé at vælge hertil. Det er selvfølgelig også meget individuelt hvad der virker for den enkelte. Nogle foretrækker en lukket kondisko, andre sandaler og nogle tredje træsko.
Det er vigtigt at du gør op med dig selv hvad du foretrækker at bruge. Er du i tvivl, er det altid en god idé at tage ned i en skobutik og prøve lidt forskelligt af inden du tager et valg. Helt alternativt, hvis man vil bruge penge på det, kan man også få en samtale med en fodterapeut og derfra få vejledning til hvilke slags sko der er mest optimale at anvende. Det handler ikke om mærket du vælger, i bund og grund kan du vælge det billigste par fra Føtex, hvis det er dem du går bedst i. Det vigtige er, at du fokuserer på hvad der er godt for din fod og ikke hvad der står af mærke på skoen.
Vejledning
I løbet af den første klinikperiode vil der helt sikkert opstå en række spørgsmål som du søger svar på. Som helt ny kan det være svært at gennemskue hvor du finder disse svar henne, og du kan måske også være bange for at stille spørgsmålet af frygt for hvad der vil blive tænkt om det – men bare rolig. Spørgsmål er aldrig dumme når det kommer til dette fag! Når du kommer ud på en afdeling, er der overordnet tre forskellige typer du kan snakke med: din vejleder, de almene medarbejdere og specialemedarbejderne. De kan hver især deres egne ting og her kommer der nogle bud på, hvornår de enkelte er gode at bruge.
Klinisk vejleder
Ved opstart i klinik bliver du tilknyttet en klinisk vejleder. Din kliniske vejleder skal hjælpe dig igennem din klinik, være med til at sikre sig at du når dine mål og være med til at du kan fuldende din klinikperiode. Som udgangspunkt skal du gerne følges med din vejleder, men da de som regel også har skiftende vagter og dage hvor de ikke er på gulvet er det ikke altid muligt at følges med dem. Alt efter hvilke spørgsmål du har, kan du dog gemme det til når din klinisk vejleder er tilbage. Fordelen ved at bruge sin kliniske vejleder er, at de er sat ind i hvad du skal kunne og må, de ved lidt om dig og de har været på kurser for at forbedre sig selv, så du kan få det bedst mulige forløb med højt pædagogisk og fagligt indhold. Din kliniske vejleder kan du bruge til alle slags spørgsmål du måtte have og hvis ikke de selv mener de kan svare på det, så finder de dem der kan.
Almene medarbejdere
Når ikke du kan følges med din kliniske vejleder vil du gå sammen med en almindelig sygeplejerske – og det skal man bestemt ikke undervurdere! Den almene sygeplejerske kan være mindst lige så god som din kliniske vejleder. Fordelen ved at snakke med en almen medarbejder er, at du på mange områder vil få en anden vinkel på det end hvis du taler med din kliniske vejleder. Du vil også kunne opdage, at hvis du stiller det samme spørgsmål til forskellige medarbejdere vil du få forskellige svar. Dette skyldes at vi har forskellige uddannelser og har lært tingene forskelligt. Det har dog den fordel, at det giver dig mulighed for at reflektere mere over det enkelte emne, så du kan danne din egen mening om hvordan du mener tingene bør og skal være. De almene medarbejdere er også rigtig gode når din vejleder ikke er til stede, da du på denne måde kan stille spørgsmål til de konkrete patientforløb du er med i den pågældende dag, som din vejleder måske ikke vil kunne give et fyldestgørende svar på uden at have været til stede.
Specialearbejdere
I visse tilfælde kan det være mest oplagt at tale med en specialemedarbejder. Specialemedarbejdere har rigtig meget viden på specifikke område, f.eks. kardiologi. Det har sin fordel ved komplekse sygdomme da de har en bredere viden end den almene sygeplejerske.
Hav styr på mål og hvad du skal nå
Når klinikken starter, skal du have orienteret dig i semesterbeskrivelsen. Det betyder nemlig at du er bekendt med hvilke mål og læringsudbytter du skal nå. Når du er det, kan du tage et langt højere ansvar for din egen læring og tage mere styring over din klinikperiode.
Vær ikke bange for at begå fejl
Som ny i klinik vil man komme til at begå små fejl og det skal du ikke være bange for. Det er nyt og spændende og i ren nervøsitet kan man nemt komme til at gøre noget forkert. Selvfølgelig ikke noget stort, det har du en sygeplejerske at følges med som nok skal sørge for. Men det kan være et forkert løft, en procedure du ikke fik gjort helt korrekt og lignende. Det skal du ikke være bange for! Det er menneskeligt at fejle, og du er der for at lære! Det vigtigste er at du tager det med dig og bruger fejlene til at forbedre dig til næste gang. Du er ikke mindre dygtig bare fordi du ikke får lavet alt perfekt fra start af.
I relation til at du ikke skal være bange for at begå fejl, skal du heller ikke være bange for at prøve ting af! Er der noget særligt du gerne vil prøve? Spørg! Er du bange for at gøre det alene, så bed en sygeplejerske om at gå med! Du er i klinik for at lære og man lærer både af at skubbe grænser og af fejl. Så kast dig ud i det med åbne arme og skab den bedste klinik for dig selv!
Arbejdstider
Som studerende er det på forhånd bestemt hvor mange timer du skal være i klinik. Studerende indgår heller ikke i normeringen når de er tilstede, hvilket også betyder at så længe du har opfyldt dit timeantal må de ikke bede dig om at blive længere end hvad din vagt varer. Nogle gange kan det have nogle læringsmæssige udbytter at blive en time længere, og der må du gøre op med dig selv om du har lyst til det. Men som udgangspunkt er det ikke noget du skal. Du skal dog overholde mødetider og sikre dig at du kan komme op på de timer du skal have i klinikken.
Kobling mellem teori og praksis
Mange oplever ofte, når de kommer ud i klinik, at det kan være svært at finde en kobling mellem teori og praksis. Det kan det også, i visse tilfælde. Hvis du oplever at det er svært at se koblingen, kan du prøve at tale med din kliniske vejleder om det, så i sammen kan kigge på hvor i bruger teorien i hverdagen. Du kan også skrive ned hvad du har oplevet i løbet af en dag, enten som refleksion eller som en case, og så koble teorien på bagefter. Det kan hjælpe med at få et lidt bedre billede af hvordan teorien også er i praksis.
Klinik er en helt unik, central og vigtig del af uddannelsen. Det er her vi lærer mest, dygtiggør os og finder ud af hvor vi vil være og hvordan vi vil være. Glæd dig!
