fbpx Skip to main content

FILMGUIDE: Psykiatri del I

By 26. februar 2019april 2nd, 2022MEDICIN, SYGEPLEJE

I denne omgangs filmguide står den på film, som på den ene eller anden måde handler om psykiatri. Det er en meget populær genre, og derfor er den delt op i to dele, hvoraf dette er første del, som byder på fem titler, der er værd at finde frem på storskærmen. Inviter din studiegruppe over, og tag en velfortjent pause fra læsningen!

Gøgereden

I en filmguide med film der omhandler psykiatrien er det på ingen made til at komme uden om Gøgereden, som er filmen over dem alle inden for denne genre. Filmen er baseret på bogen af samme navn, og handler om den voldtægtssigtede hovedperson Randall McMurphy, som må anbringes på en psykiatrisk afdeling i stedet for i et fængsel.

Her inspirerer han de andre patienter til at gøre oprør mod personalet – her i sær den tyranniske oversygeplejerske, som han også ender i en fatal konflikt med.

IMDb-score: 8,7 ud af 10

Manchester by the sea

Manchester by the sea er en nyere film fra 2017, som handler om Lee Chandler, der må tage sig af sin nevø Patrick, hvis far dør. Lee må tage tilbage til den by, han ellers har forladt og lagt bag sig, og stå ansigt til ansigt med gamle familierelationer og en stor sorg.

IMDb-score: 7,8 ud af 10

Submarino

Den danske film Submarino fra 2010 handler om Nick, som sammen med sin bror voksede op med en mor, der var alkoholiker og aldrig var til stede. De to brødres veje skiltes da de blev ældre, og begge kæmper med hver deres misbrug som voksne og psykiske efterfølger af deres barske opvækst.

Filmen tager de barske realiteter op, og giver et dystert billede af narkohandel og menneskers skæbner.

IMDb-score: 7,6 ud af 10

Bænken

Bænken handler om alkoholikeren Kaj, der har trukket sig fra arbejde, familie og kærligheden, indtil hans datter og barnebarn en dag flytter ind i nabolaget. Det får Kaj til at forsøge at være den omsorgsfulde far, han aldrig har været, samtidig med at han prøver at beskytte sin datter med hendes voldelige mand.

IMDb-score: 7,6 ud af 10

A beautiful mind

A beautiful mind, eller "Et smukt sind" som er den danske titel, handler om geniet Nash, som nægter at modtage undervisning, og udelukkende arbejder på sine egne teorier. Samtidig har han en manglende evne til at fungere socialt, hvilket isolerer ham fuldstændig.

Filmen er inspireret af den amerikanske matematiker, John Forbes Nash, som led af paranoid skizofreni, og den vandt fire Oscars i 2001.

IMDb-score: 8,2 ud af 10

Leave a Reply

Stream studiebøger med Lægereolen for kun 99 kr. om måneden som studerende! Og som FADL-medlem får du yderligere 25 % rabat.