Beskrivelse
Anatomi
Af Henrik Lind og Robert Coumine Riis
Udkommer 1. september 2026
Af Henrik Lind og Robert Coumine Riis
Udkommer 1. september 2026
Bag Anatomi står to overlæger og universitetsundervisere, som gennem 15 år har udviklet den lærebog, de selv har savnet i anatomiundervisningen. I samarbejde med forlaget Elsevier forener bogen en nyskrevet dansk lærebogstekst med næsten 600 originale illustrationer fra det anerkendte anatomiatlas Sobotta Atlas der Anatomie.
Anatomi udgør fundamentet for medicinsk forståelse og er en forudsætning for klinisk undersøgelse, diagnostik, kirurgi og behandling. Bogen er udviklet med ambitionen om at gøre komplekse anatomiske sammenhænge lettere at forstå, huske og anvende gennem hele uddannelsen og senere i den kliniske hverdag.
Bogen kombinerer et højt anatomisk detaljeniveau med en klar, systematisk og pædagogisk opbygning. Kliniske bokse, studietips og anatomiske faktabokse understøtter den systematiske indlæring og hjælper læseren med at omsætte anatomisk viden til klinisk forståelse.
Anatomi er skrevet med særligt fokus på medicinstuderendes behov, men henvender sig samtidig til studerende og sundhedsprofessionelle inden for blandt andet odontologi, fysioterapi og beslægtede sundhedsprofessioner. Samtidig fungerer den som et omfattende opslagsværk for den erfarne kliniker.
Henrik Lind (f. 1983) er overlæge ved Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling F, Odense Universitetshospital, lektor ved Syddansk Universitet og ekstern lektor ved Københavns Universitet. Han er medlem af det danske censorkorps i anatomi og øre-, næse- og halskirurgi.
Robert Coumine Riis (f. 1983) er overlæge, ph.d. ved Afdeling for Røntgen og Skanning, Rigshospitalet, samt ekstern lektor ved Københavns Universitet. Han er medlem af det danske censorkorps i anatomi og radiologi.





Der er endnu ikke nogle anmeldelser.