1. Vurderingsfejl
Sanne, vores fiktive sygeplejerske, får en hurtig rapport fra dagvagterne og skal i gang med aftenvagtens første opgave. Henrik på stue 12 har været skidt tilpas i dagvagten, og Sanne skal som det første ned på stuen og se til ham. På vej ind til Henrik går hun lige forbi Søren, der sidder i sengen med hovedenden hævet. En avis ligger slået op hen over hans knæ, han smiler og siger dav. Bag Sanne går Ulla. Idet Ulla ser Søren, drejer hun uden tøven og går hen til Søren. ”Hvordan har du det?” spørger Ulla. Hun lægger hånden på Sørens arm og rækker ud efter saturationsmåleren på det grå sengebord.
”Åh, det kniber vist med luften i dag,” svarer Søren og snapper efter vejret. Har Sanne taget fejl af sengene? Hun kigger på sin seddel med noter, men det var ikke Søren, de skulle se først. Sanne vender sig om og kigger på ham igen. Nu kan hun faktisk godt se det. Han er bleg. Klamtsvedende. Næsten helt grå.
Det er en helt klassisk fejl som ny, at du ikke opdager, der er noget på færde med en patient som Søren. Dine erfaringer og viden lægger grunden for din vurdering af Søren og situationen. Det er en balancegang, om du egentlig kan kalde din vurdering en fejl. Du har ikke den viden og de ressourcer, der skal til for at kunne lave en vurdering på lige fod med din erfarne kollega. Endnu. Det er frustrerende ikke at have den færdighed, som er så grundlæggende en del af sygeplejen. At kunne se, når din patient er dårlig. Men vær tålmodig – den færdighed kommer.
2. Handlingsfejl
Sanne går ind på stue 5 for at måle værdier på Søren. Han sidder allerede oppe i den grå lænestol ved siden af sengen. ”Godmorgen Søren, må jeg have lov at måle lidt på dig her til morgen?”
”Det må du da,” svarer Søren og tager en dyb indånding. Sanne sætter den lille klemme til saturationsmåleren på Sørens langefinger. Måleren viser 77 procent, skærmen blinker lidt, men bipper ikke.
”Søren, jeg glemte lige et termometer, kan du lægge dig op i sengen, mens jeg henter det?” Sanne går ud på gangen, hvor sedlen med værdier ligger på et gråt rullebord. Hun skriver 77 procent på sedlen. Sannes kollega kaster et blik på sedlen, da hun haster fordi med en tom urinkolbe i venstre hånd.”77 procent, hvem er det, der desaturerer sådan?” Sannes hjerte hopper et slag over. Det ved hun jo godt. Det er alt for lavt. Hvordan kunne hun helt overse det?
Du har hørt, set, følt eller lugtet noget, men dine observationer får ikke aktiveret en handling hos dig. Søren har måske fortalt dig, at han ikke har været på wc i tre dage og føler sig meget oppustet. Alligevel får du ikke fat i afføringsmiddel eller hentet et glas sveskejuice. Eller måske blev Søren pludselig så forpustet,
og du så på hjerteovervågningen, at hans hjertefrekvens nu helt usædvanligt for ham var helt oppe på 160. Du tænkte også, at det da var hurtigt, men du fik ikke ringet til lægen.
Måske har du læst i en journal, at din patient plejer at få ”lidt øl” derhjemme. Nu har han det dårligt, og han sveder, ryster og er helt rundt på gulvet. Det slår dig bare ikke lige, at du kan prøve at abstinensscore ham og spørge lægen, om der er noget medicin, han kan få, der kan hjælpe ham.
Nogle gange vil du ved nærmere eftertanke opdage, at dine observationer kræver en form for handling. Andre gange har du bare ikke den fornødne viden. Og ligesom alle andre glemmer du også ting i en hektisk hverdag. Erfarne sygeplejersker glemmer også at handle på de ting, de hører, lugter eller ser. Der er
masser af forstoppede indlagte patienter, som ikke får afførende midler og patienter med diarre, som får afførende midler. Men det er en ringe trøst. For selvfølgelig vil alle sygeplejersker gerne undgå fejl, yde god sygepleje og møde patientens behov.
Det kan hjælpe dig at handle på de ting, du observerer, med det samme. Når du hører dig selv sige sætningen ”jeg skal lige…”, så stop og prioriter igen. Skal du handle på din observation nu med det samme, eller skal du skrive noget ned, så du bliver mindet om det senere og får handlet på det der? Forvent ikke af dig selv, at du kan huske det hele. Med tiden bliver du bedre til, at dine observationer og tanker helt naturligt bliver efterfulgt af en handling. Men ikke altid, ikke hver gang. Om 2 eller 10 år vil det stadig ske, at du ikke lige får gjort det helt rigtige i alle situationer.
3. Procedurefejl
Sanne kommer forbi stue 15. Ulla er ved at gøre klar til at give Aksel sondemad. En tynd slange sidder fast med brunt plaster på Aksels næse, og slangen forsvinder op i hans venstre næsebor. Ulla har sat en stor tom sprøjte fast i den lilla studs for enden af slangen, og stemplet er trukket lidt tilbage, så der er luft i den store sprøjte. Hun står lænet ind over Aksel og smutter sit stetoskop ind under den hvide hospitalsskjorte. Hun lytter koncentreret et øjeblik, mens hun trykker stemplet på sprøjten lidt ind og kigger op på Aksel og smiler. ”Det lyder fint, Aksel.” Ulla hænger stetoskopet om sin hals og tager fat med begge hænder om sprøjten og trækker i stemplet. Der kommer lidt hvidplumret væske op i sprøjten, Ulla trækker sprøjten længere tilbage, men der kommer ikke mere maveindhold op i sprøjten, så hun trykker det ind igennem den tynde slange igen. ”Hvad laver du med stetoskopet?” spørger Sanne. Hun har givet sondemad masser af gange, men hun har da aldrig lyttet på maven med et stetoskop. ”Jeg lytter lige for at være sikker på, at sonden ligger nede i maven.” Ulla har koblet sprøjten fra slangen og står og suger lysebrun væske fra et glas op i sprøjten. ”Du skal altid både aspirere og stetoskopere, når det er en nasalsonde, det står i retningslinjen. På andre afdelinger bruger de også nogle gange ph-papir, der måler ph-værdien af væsken i maven, men det har vi ikke her.”
”Det vidste jeg ikke,” stammer Sanne forskrækket. ”Jeg troede, det var nok bare at aspirere, det er sådan, jeg blev lært op.” Sanne kan mærke, at gråden trykker i halsen, nu gik det lige så godt, og så finder hun ud af, at hun slet ikke kan noget alligevel.” Der er ikke sket noget, Sanne, men nu ved du det til næste gang. Jeg er færdig her om et øjeblik, så printer vi lige retningslinjen og kigger på den over en kop kaffe.”
Selvom du er uddannet til selv at finde din viden og altid sikre dig, at du følger de rette vejledninger og retningslinjer, så er det ikke altid sådan, det foregår i din nye hverdag. Ofte kommer du til at spørge en kollega om hjælp til at lære en ny opgave, og din kollega ved måske ikke, at den måde, hun løser opgaven på, ikke
er den helt korrekte.
Når du opdager, at du laver en procedurefejl, kan du bruge muligheden til at justere din viden og dele den med den kollega, som lærte dig op, hvis du altså kan huske, hvem det er. Måske kan du ikke finde en retningslinje – det kan være, at den ikke eksisterer eller bare er umulig at opspore i systemet. Så spørger du måske fire kolleger, som fortæller dig fire forskellige måder, du kan løse opgaven på. Det kan være frustrerende som ny, fordi du endnu ikke har erfaring og mod til at vælge mellem løsningerne, som alle er rigtige. Du vil gerne have et helt præcist svar og det mest rigtige svar. Mange opgaver løser du på forskellige måder, og alle måderne kan godt være korrekte, men nogle gange er der en metode, der er mest rigtig at vælge. Når du kan se, at der er forskellige måder at løse noget på, så spørg den kvalitetsansvarlige, som gerne vil hjælpe dig med at finde det mest rigtige svar eller den rigtige retningslinje. Du kan dele din viden i din afdelings ugebrev eller på personalemødet. Det vigtige er, at du og dine kolleger gør det mest rigtige fremover, ikke hvem, der lærte dig noget forkert. I sygepleje hjælper alle hinanden til at blive bedre, og når der bliver talt om fejl, bliver det lettere at reducere antallet af dem.
4. Kommunikationsfejl
– mellem kolleger
Lægen sidder med ryggen til. Det er ham med det brune hår og fuldskæg, Sanne kan ikke komme i tanke om, hvad han hedder. Hun står og tripper lidt, de har travlt til stuegang i dag.
”Øhmn, var det en liter saltvand eller en liter KNaG, ham på stue 18 skulle have,” Sanne smiler undskyldende.
”Det var KNaG,” lægen kigger hurtigt op og svarer med et smil. ”Og ham på 14 skal også have en.” Han vender sig mod computeren igen og trykker på knappen til diktafonen. Sanne går ned ad gangen og stopper ved det høje, lysebrune skab og åbner døren. Den går langsomt op med en høj pibende lyd. Foran hende ligger poser med væske i forskellige størrelser og former fra top til bund. Sanne rækker hånden frem og tøver. Hvad var det nu, han sagde, var det to KNaG eller en saltvand og en KNaG?
Nogle gange kan kolleger komme til at tale forbi hinanden på grund af travlhed, uro eller noget helt tredje. Måske kommer du til at tøve med at stille et spørgsmål igen, fordi du føler, du burde kende svaret, eller at det var fjollet af dig at glemme, hvad der lige blev sagt. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt. God og tydelig kommunikation hjælper dig til at undgå fejl.
– mellem dig og patienten
Johannes skubber den grå rollator foran sig ud af stuen. ”Jeg har gjort klar til dig der,” siger Sanne og peger mod den åbne badeværelsesdør på den anden side af gangen. ”Nej,” svarer Johannes resolut og sætter sig på en stol, nogen har stillet ved døren til stue 12. ”Det skal være der,” Johannes peger mod badeværelset lige ved siden af. ”Men Johannes, badeværelserne er helt ens.” Sanne mærker irritationen ulme, der er ikke tid til at sidde her og vente. Sanne henter toiletsagerne og går med hidsige skridt ind på badeværelset ved siden af, Johannes følger ivrigt efter på sine stive ben. ”Jeg kan se, du er irriteret på mig.” Johannes kigger skævt op på Sanne fra badeskamlen. ”Men herinde kan jeg vaske mig på min måde.”
Sanne kigger på vandhanen, Johannes har ret, her kan han få hovedet under vandhanen, som han gør derhjemme, det kan han ikke på det andet badeværelse.
Mange samtaler mellem dig, patienterne og de pårørende kunne måske have været lidt bedre, været vinklet på en anden måde eller været forfinet og tilpasset lidt bedre, som i for eksempel Johannes’ tilfælde. Du gør det bedste, du kan, med de ressourcer du har i det pågældende øjeblik, og måske må du erkende, at du ikke kan gøre eller sige det helt rigtige i alle situationer. God kommunikation er alfa og omega, og det ville være ideelt, hvis du altid sagde det helt rigtige på den helt rette måde. Men der kommer situationer, hvor du kan gøre det bedre, hvor dit humør, din hormonelle cyklus og hvor meget du har sovet påvirker,
hvordan du kommunikerer med patienterne. Lige så vel som du har gode og dårlige dage privat, har du det også arbejdsmæssigt. Det er ikke realistisk, at du på hver eneste vagt leverer en toptunet præstation. De olympiske lege foregår også kun hvert fjerde år. Der er ingen, der superpræsterer hver dag. På studiet bliver barren for, hvordan en sygeplejerske bør optræde i enhver situation, sat ret højt. Hvis du har besvær med at leve op til det ideal, er du helt sikkert ikke den eneste. Nogle dage vil du være fantastisk og yde fremragende sygepleje og kommunikere helt gnidningsløst med alle, ingen irriterer dig, og alle har det godt. Andre dage er du også bare et menneske.
5. Koncentrationsfejl
Sanne kigger op. Hylderne over hende er fyldt med små papæsker og glas med medicin. Hun studerer mærkaterne, der er klistret fast på den smalle hyldekant. Medicinen er stillet op efter ATC-koden, den kode der deler medicin op efter det stof, det indeholder, og måden det virker på. Sådan var det ikke stillet op på Sannes sidste praktikplads, men det var også et helt andet speciale.
”Hej Sanne, er du ved at falde lidt til?” Iris smiler og trykker lynhurtigt sin adgangskode på computeren. Hun tager et af de små medicinbægre i skuffen under computeren og sætter en navnelabel på, hun rækker øvet ud efter glasset med Kaleorid-tabletter over Sanne. ”Det går rigtig godt,” svarer Sanne glad. Hun synes, Iris er så venlig og hjælpsom, og Sanne vil gerne virke imødekommende, så Iris også kan lide hende. Småsnakken forsætter, og Sanne nyder den lette og rare stemning i medicinrummet.
”Sådan plejer mine tabletter altså ikke at se ud,” siger Søren og kigger fra det lille medicinbæger op på Sanne.
”Er du sikker, Søren? Vi har jo nogle gange en anden slags tabletter, end dem du får derhjemme.”
”Jeg plejer altså slet ikke at få så mange piller, og de ligner slet ikke dem, jeg plejer at få om aftenen.” Søren rækker medicinbægeret tilbage til Sanne.
Sanne er lidt irriteret, hun er allerede bagud. Hvorfor kan han ikke bare tage de tabletter! Sanne smutter ind på kontoret og slår Sørens medicinliste op på computeren. Hun kigger i bægeret. Hun føler sig pludselig kold. Hvad pokker er det, hun har hældt op?
Den menneskelige hjerne er ikke supergod til at multitaske. Fejl kan ske, når dit fokus er på noget andet end det, du er i gang med. Du behøver ikke at have travlt eller være stresset for at miste koncentrationen. Måske går du bare og funderer over en uvant praktisk opgave, du snart skal ind og løse hos en patient,
eller du hyggesnakker med din gode kollega i medicinrummet. Du kan sagtens være en god sygeplejerske, selvom du ikke er superkoncentreret og fokuseret hele tiden, men øv dig i at singletaske. Det kan hjælpe dig med at holde fokus på én ting ad gangen. Tænk over, i hvilke situationer din koncentration er et must, og hvornår du godt kan slappe mere af. Der er forskel på, om du reder en seng eller doserer medicin.
Måske har du hørt om eksperimentet med den usynlige gorilla? I eksperimentet blev deltagerne bedt om at se en video med nogle basketballspillere og tælle, hvor mange gange spillerne i hvide trøjer spillede til hinanden. Midt i videoen går en person, klædt ud som gorilla, ind midt på banen og slår sig på brystet. Efter videoen var færdig, blev deltagerne spurgt, om de opdagede noget usædvanligt på videoen. Næsten halvdelen af deltagerne overså helt, at der befandt sig en gorilla midt på basketballbanen, fordi de var så fokuserede på at tælle afleveringer! Din hjerne kan ikke rumme alt på en gang; du kan hjælpe den ved at prøve at tage én ting ad gangen.
6. Stressfejl
Sanne stopper midt på gangen. Hvor var det nu, hun var på vej hen? Klokken på stue 10 ringer stadig, det var nok det, hun skulle. Sanne kan godt mærke, at hun har mistet overblikket. Hun er langt bagefter sin plan, hjertet hamrer i brystkassen, og hun er tør i munden. Hun når ikke ind til formiddagskaffen, det
er stadig så svært at få tiden til at slå til. ”Fik du hentet blod til stue 17?” spørger Lise, der står med hovedet inde i et skab og kigger i skuffen med gule Foleykatetre. ”Blod til stue 17?” Sanne får fumlet sin seddel frem og kigger stakåndet på de gnidrede notater. Hun ryster lidt på hænderne. Hun har selv skrevet, at hun skal hente blod, men hun kan slet ikke huske, hun har skrevet det. ”Nej, det glemte jeg igen.” Sanne mærker, det snører sammen i halsen – hvad har hun ellers glemt i dag?
”Jeg kan lige hente det, når jeg er færdig her.” Lise lukker døren til skabet og giver Sannes arm et klem, inden hun haster ned ad gangen med kateteret i hånden.
Når du er ny og overvældet, forsøger du måske at nå noget mere ved at springe pausen over, men det er sjældent en god ide. Hvis du ikke sørger for at få noget at spise og drikke i løbet af din vagt, sender du din egen krop og hjerne på overarbejde. Et stabilt blodsukker kan være afgørende for din evne til at præstere og koncentrere dig. Føler du dig hele tiden presset på arbejdet, sender du måske din krop i overlevelsesgear, og det kan være svært for dig at sænke tempoet nok igen til at hvile og restituere. Husk også at smutte på wc! Du er selv på vej efter blærescanneren, når du opdager, at din patient ikke har tisset i 5 timer, og står der mere end 300 milliliter i blæren, må du måske i gang med at engangskaterisere. Men hvis du ikke lige husker selv at smutte på wc, står du selv ved siden af med det dobbelte i blæren.
At sænke forventningerne til dig selv er nok det sværeste. Erfarne sygeplejersker er bare hurtigere end dig, og de har også lært at vurdere, om noget er vigtigt på en anden måde, end du kan som ny. Mærker du, at blodet begynder at rulle, og det spænder i maven, så prøv at tage 3-5 dybe vejrtrækninger, hver gang du spritter dine hænder, det bliver til en del gange på en dag. Den dybe vejrtrækning er dit nemmeste redskab til at finde ro, og den sender signal til dit nervesystem om, at der ikke er fare på færde. Sygeplejersker vil så gerne gøre alle opgaver helt færdige og levere alt færdigt og fint, til den næste sygeplejerske, men det kan ikke altid lade sig gøre. Sygepleje er et 24-timersarbejde, og der kommer nogen efter dig. Gør dit bedste, og øv dig i at give slip på resten. Måske lærer du det hurtigt, måske er du sygeplejerske i 40 år og lærer aldrig at give slip på følelsen af ikke at nå det hele eller gøre det godt nok.
7. Medicinfejl
Sanne leder efter tabletknuseren i medicinrummet. Peter har en PEG-sonde, en slange der går direkte ind i mavesækken gennem maveskindet, og han skal have al sin medicin igennem den ligesom derhjemme.
”Jeg har hældt tabletterne op til Peter.” Henny rækker et lille medicinbæger med tabletter til Sanne.
”Hvad er det for nogen?” Sanne kigger på fire små grågrønne tabletter i bægeret ved siden af de andre tabletter. ”Dem fik han ikke i går.”
”Det er Contalgin, han skal have 20 mg, men vi har dem altså kun i 5 mg,” svarer Henny, mens hun tager et tomt medicinbæger frem og klistrer en ny label på.
”Contalgin, det får han som sådan noget granulat, der skal røres op. Det ser sådan her ud,” Sanne rækker ind i det røde skab på væggen og tager et lille brev på størrelse med en spritwaps frem.
”Contalgin-tabletter må ikke knuses, han får al medicinen i
PEG-sonden.”
”Hvad?” Henny klikker hurtigt med musen et par gange og vender sig mod Sanne igen. ”Ej, jeg havde helt overset, at der står granulat og ikke tablet. For pokker, det var godt, du så det.”
Medicinfejl er ubestridt den allerstørste kategori inden for fejl, og du kan lave fejl med medicin i alle mulige og umulige afskygninger. En af de hyppigste medicinfejl på hospitaler er forkert dosis. Du kan lave en regnefejl, så dosis bliver forkert, eller du kan forveksle styrken på medicinen, så bliver dit regnestykke også forkert. Eller forveksle enheder som milligram, mikrogram, milliliter, enheder eller styk. En mulig risiko er faktor 10-fejl, hvor du giver 10 gange for meget eller 10 gange for lidt af medicinen, eller måske giver du medicinen som infusion og får indstillet infusionspumpen forkert. Der er altså risiko for at begå meget farlige fejl, når du arbejder med medicin. Det er i orden, at du synes, medicinregning er svært, og det er i orden, at du har respekt for dit arbejde i medicinrummet, for det er et vigtigt stykke arbejde, du laver, når du står og doserer tabletter, som et andet menneske skal tage.
Når du laver en fejl, så sørg for at være så specifik som muligt, når du tænker og taler om fejlen. Hvad er det helt specifikt, du gør forkert? Tog du fejl af styrken på Metoprololsuccinat og gav 25 milligram i stedet for 100 milligram? Se, om du kan berolige den konstant snurrende tanke i dit hoved om, at du har begået en fejl – se hellere på fejlen, og lær af den, så du undgår at gøre det samme næste gang.
ARTIKLEN ER FRA BOGEN “NY SYGEPLEJERSKE” AF RUTH HOLST
