AF SUSAN BERMARK & BRITTA ØSTERGAARD MELBY
Sårbehandling kan stilles op i 10 punkter, som der altid skal tages stilling til. Herunder kan du se de 10 punkter, og længere nede kan du læse om hvert punkt.
1. Ætiologi (baggrunden for såret)
2. Årsagen til såret
3. Udseende af såret (sårfase/sårbund, sårkant og hudomgivelser)
4. Behov for sårrensning (mekanisk, kirurgisk, autolytisk m.m.)
5. Infektionstegn (podning)
6. Bandagering
7. Kompression, aflastning m.m.
8. Den holistiske patienttilgang (at tage det hele menneske i betragtning)
9. Tværfagligt samarbejde
10. Det psykologiske perspektiv og kognitiv terapi i sårbehandling
1. Ætiologi
Der er ofte flere komplekse årsager til, at et sår ikke heler. Plejepersonalet skal være opmærksomt på, at både patientens helbredstilstand, grundlidelser, medikamenter, ernæringstilstand, alder, smerter og livsstilsfaktorer kan påvirke sårhelingen. Derfor skal man foretage en grundig vurdering af patienten, inden man fokuserer på selve såret og den lokale sårbehandling.
2. Årsagen til såret
Den vigtigste information, når man skal behandle sår, er årsagen/diagnosen til såret. Vigtigst i sårbehandling er nemlig at fjerne eller reducere årsagen. Det vil sige:
- Ved tryksår skal det, der trykker, fjernes.
- Ved venøse bensår trænger væske ud af blodbanen og ind i det omkringliggende væv. Her skal den ekstracellulære væske fjernes, og det gøres ved at anlægge kompression.
- Ved iskæmi er blodcirkulation dårlig eller helt ophørt, og patienten vurderes på en karkirurgisk afdeling med henblik på, om blodtilførslen operativt kan forbedres.
3. Udseende af såret (sårfase, sårbund, sårkant og hudomgivelser)
Når man skal behandle sår, skal man som minimum kende den normale sårhelingsproces, som består først og fremmest af koagulationsprocessen og tillige de tre faser:
- Inflammationsfasen
- Proliferationsfasen
- Maturationsfasen
Der kan ofte være kendetegn på mere end en fase i et sår, og derfor vurderes det altid, hvilken fase såret overvejende befinder sig i. Læs om kendetegnene på sårhelingsfaserne i bogen ”Sår og Sårbehandling”.
Der er mange sårvurderingsredskaber til rådighed, og alligevel tyder meget på, at mange patienter stadig ikke modtager omfattende og vidensbaseret sårvurdering, og at behandlingen ikke indeholder en holistisk tilgang i hvert enkelt patienttilfælde.
Dette kan resultere i forsinket eller uhensigtsmæssig behandling og forlænge de negative virkninger, såret har på individet. Unøjagtig vurdering kan ud over forsinket sårheling også være årsag til vedvarende smerter, øget risiko for infektion, uhensigtsmæssig anvendelse af sårbandager og dermed også reduktion i patientens livskvalitet.
Vurdering af sår er en kompleks opgave, som kræver en række kliniske færdigheder og viden. Det er afgørende, at sårvurderingen er omfattende, systematisk og evidensbaseret samt med en holistisk patienttilgang. Vurderingen er udgangspunktet, hvorfra de sundhedsprofessionelle kan foretage en detaljeret vurdering af den aktuelle status af såret, sætte realistiske behandlingsmål, observere fremskridt over tid og ændre behandlingen, hvis det bliver nødvendigt.
Når man skal vurdere et sår, skal det gøres systematisk. Til det kan vi anbefale at anvende et vurderingsinstrument som f.eks.
”The Triangle of Wound Assessment,” som på dansk kaldes Sårvurderingstrekanten. Det er en model, der sætter fokus på de tre meget vigtige komponenter i sårbehandlingen, nemlig:
- Vurdering af sårbunden
- Sårkanter
- Huden omkring såret, dvs. såromgivelserne
Samtidig understreger den vigtigheden af en helhedsvurdering (holistisk tilgang) af personen med såret. Hvis man sætter sig ind i denne model, vil man opnå viden om, hvilke observationer, der skal gøres i forhold til sårbunden, sårkanter og såromgivelser. Det er ud fra disse observationer, at behandlingsstrategien lægges og målene sættes, for at opnå sårheling.
4. Behov for sårrensning (mekanisk, kirurgisk, autolytisk m.m.)
Når man skifter bandagen er det altid en god ide at vaske/rense huden omkring såret. Selve sårets behov for rensning vurderes ud fra sårhelingsfasen.
- Sår i inflammationsfasen har ofte behov for rensning og evt. sårrevision, hvor man fjerner nekrotisk væv, så såret hurtigt hjælpes videre til næste trin i sårhelingsprocessen.
- Såret i proliferationsfasen skal sjældent eller slet ikke renses, da en rensning også vil medvirke til at fjerne de enzymer, der indgår til sårheling.
Hvordan sår i de forskellige sårhelingsfaser kan renses er beskrevet i den evidensbaserede kliniske retningslinje ”Rensning af akutte og kroniske sår: sæbe, skyllevæsker og skylletryk”.
5. Infektionstegn, der skal podes
Er der mistanke om infektion i et sår, er det en god idé at foretage en podning fra såret.
Mange sundhedsprofessionelle tror, at der skal podes straks bandagen tages af og fra det løse gullige sekret, der sidder løst. Dette er en stor fejl, da evt. ”snask” under bandagen er døde bakterier og epitelceller, som ikke giver et tilfredsstillende billede af bakterievæksten i såret. Før der foretages en podning, skal såret renses, og podningen tages så tæt på sårkanten som muligt uden at ramme huden.
6. Bandagering
I dag bygger sårbehandling på princippet om fugtig sårheling og nedsat bandageskiftefrekvens, idet begge dele aktiverer og stimulerer sårhelingsprocessen.
Det kan være vanskeligt at vælge en bandage!
Sortimentet er stort, og der er mange holdninger til, hvilken bandage man bør vælge. Mange steder styres adgangen til de enkelte bandager af indkøbsaftaler mellem region, hospital og kommune, som i samråd med eksperter finder frem til de bedst egnede bandager. I indkøbet spiller bandagens egenskaber en større rolle, men prisen på bandagen har også en væsentlig betydning for indkøbsaftalen, som gælder i 2-4 år.
Skiftningsfrekvensen af de enkelte bandager afhænger af sårtype, og af de brugte bandagers materialer og egenskaber, derfor kan det være svært at angive et bestemt skifteinterval, idet det kliniske skøn også har en betydning i hvert enkelt tilfælde. Bandageskift bør altid være i samarbejde med patienten.
De enkelte bandagetyper kan ses i bogen ”Sår og Sårbehandling”.
7. Kompression, aflastning mm.
Kompressionsbandager anvendes til reducering af ødem og ved venøse bensår indtil såret er helet. For at kunne vedligeholde ødemreduktionen og undgå at bensår recidiverer anvendes kompressionsstrømper.
- Så snart kompressionsbehandlingen afbrydes må man forvente tilbagefald af sår og ødem.
Bandagen skal være anlagt således, at bandagetrykket er højst distalt med aftagende tryk proximalt, så væsken trykkes mod hjertet (gradueret kompression).
8. Den holistiske patienttilgang, det hele menneske
Ved et holistisk menneskesyn tænker man på “det hele menneske” og betragter mennesket ud fra det synspunkt, at et menneske kun kan fungere, hvis man tager alle menneskets behov i betragtning. Ved det hele menneske/det holistiske menneske tænkes der både på de psykiske og fysiske behov, som må være i overensstemmelse med dette menneskets behov.
Det drejer sig om den psykiske såvel som den fysiske næring og omsorg, som dette menneske har behov for. Et holistisk menneskesyn betyder at både krop, sind og ånd tilgodeses.
9. Tværfagligt samarbejde
Den effektive sårbehandling er ikke mulig uden tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Dette samarbejde omfatter forskellige discipliner så som læger, sygeplejersker, fodterapeuter samt ergo- og fysioterapeuter.
Det tværfaglige samarbejde og holistiske menneskesyn i relation til behandling af mennesker med sår er essentiel, og samarbejdet strækker sig videre ud til det tværsektorielle samarbejde med praktiserende læger, sårsygeplejersker, fodterapeuter samt ergo- og fysioterapeuter. Samarbejdet har gennem årene dannet grundstammen i udviklingen af en lang række tiltag, der har optimeret behandlingen af sår.
Samarbejdet har været en forudsætning for vidensdeling og vidensformidling. Det sidste skud på stammen er etableringen af telemedicin på sårområdet, der på smukkeste vis forener samarbejdet på tværs af sektorer til gavn for mennesker med sår.
10. Det psykologiske perspektiv og kognitiv terapi i sårbehandling
Kognitiv terapi kan støtte op under allerede eksisterende indsatser i sygeplejen, og anvendes til indsatser hos mennesker med sår.
Der forekommer i forvejen god sygepleje på danske sygehuse. Forskellig kommunikation har hver sine styrker, hvorfor rådgivning og vejledning fra kognitive samtaler også er stærkt nødvendige i sygepleje.
Men hvorfor bruge kognitiv terapi til sårpatienter? Sundhedsprofessionelle med en baggrundsviden om kognitiv terapi vil kunne levere en endnu bedre sygepleje.
