was successfully added to your cart.

AF LINNÉA ROSENDAHL

Kort profil af mig: Jeg hedder Linnéa, jeg har en bachelor i antropologi og blev færdig som sygeplejerske i juni ‘17. Siden da har jeg arbejdet på Rigshospitalets knoglemarvstransplantationsafsnit for børn. Det er et spændende og komplekst speciale og en afdeling med et højt tempo og store følelser og mine råd tager udgangspunkt i det, selvom jeg har forsøgt at gøre dem generelle.

1. Jobsøgning

Der findes mange gode råd til jobsøgningen, bl.a. er det godt at ensrette layoutet i din ansøgning og CV, så der er en rød tråd. Derudover skal du tilpasse hver ansøgning til det enkelte opslag; dvs. fremhæve det mest relevante for netop det sted, du søger, med fed eller på en anden grafisk måde. Det kan være relevante valgfag, klinikker eller studiejobs, som er værd at fremhæve. Det gør, at det falder læseren i øjnene.

A-kassen DSA tilbyder desuden sparring på din ansøgning, hvor en faglig konsulent giver feedback. Benyt dig af al den hjælp, der er tilgængelig og få eventuelt en ven til at læse den igennem. Det er altid godt at få andre og friske øjne til at kigge sin ansøgning igennem. Det er desuden vigtigt, at det fremgår tydeligt i din ansøgning, hvorfor netop du er en gevinst for arbejdspladsen.

2. Jobsamtalen

Kom i god tid, gerne ti minutter før, så du kan finde det rette sted og sætte håret  Sørg for, at din telefon er på lydløs, giv et fast håndtryk, smil og se vedkommende i øjnene. Tal tydeligt, og tøv ikke med at tage dig god tid til at svare på et spørgsmål – det viser, at du er velreflekteret. Sæt dig godt ind i, hvad det er for et sted, du er til samtale, og lad det gerne skinne igennem i det, du siger, så du lader dem vide, at du har sat dig grundigt ind i din eventuelt kommende arbejdsplads.

Husk at afveje, hvilken stemning der er på afdelingen og blandt personalet og prøv at vurdere, om stedet passer til dig. Det er nemlig ligeså vigtigt, at det er et sted du har lyst til at arbejde, som at de synes, du passer til dem.

3. Nye kolleger

Som ny på en arbejdsplads kan der være mange mennesker at forholde sig til. Tag det i dit tempo, og deltag i sociale arrangementer i den udstrækning, du har energi til. Se det som en investering i dit arbejdsliv, når du bruger tid med dine kolleger. Et godt sammenhold bidrager til en god stemning og mere arbejdsglæde.

Pas på med ikke at lade dig rive med, hvis der foregår bagtaleri eller mobberi, men forhold dig neutralt. Det er okay ikke at bryde sig om alle sine kolleger, og sandsynligheden for, at der er nogen, man ikke kan med, stiger, jo flere man er på en arbejdsplads. Skulle der opstå problemer mellem dig og en kollega, så forsøg at håndtere det mellem jer to. Lykkes det ikke, kan du søge hjælp hos din leder, men undgå at inddrage øvrige kolleger.

4. En typisk dag

En typisk dag varierer meget afhængigt af, hvilken arbejdsplads man er på. Men der vil som regel være nogle overordnede elementer, som kan bestå i; overlevering fra en kollega, at sætte sig ind i patienten ved at læse i journalen og danne sig et overblik over opgaver i vagten. Ofte vil man starte med at dispensere og administrere medicin og plejeopgaver som kan være at sørge for mad, hygiejne og sårskifte samt tværfaglige opgaver som koordinering, at tage kontakt til og samarbejde med relevante tværfaglige kolleger som fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog og stuegang med lægen.

Der vil ikke altid være tid til alle opgaver, hvorfor en stor del af arbejdet er at prioritere og eventuelt uddelegere opgaver. Det udførte arbejde skal dokumenteres, og der skal måske gives rapport videre til en kollega.

5. Ansvar som færdiguddannet

Som studerende har man altid et sikkerhedsnet under sig, som pludselig bliver revet væk, når man står som færdiguddannet. Det betyder, at ens ansvar er et andet, og man har pligt til at sætte sig ind i flere ting. Det er vigtigt ikke at stole blindt på andre og i stedet selv opsøge relevante informationer, da det i sidste ende er dit ansvar at handle korrekt og forsvarligt.

Devisen om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, som du måske husker fra uddannelsen, er fortsat aktuel og måske vigtigere end nogensinde før. Skræmmende som det måske kan virke, gælder det dog fortsat, at du også har pligt til at sige fra, hvis du ikke mener, at dine kompetencer er tilstrækkelige til en opgave. Det er ikke en svaghed, men derimod en styrke at kende sine egne begrænsninger og sige fra i tide. Desuden er det vigtigt at huske, at det er okay at stille spørgsmål, og ofte er det mere beroligende for dine kolleger, når du spørger, fordi det viser, at du kender dine begrænsninger.

6. At begå fejl

Alle begår fejl. Før eller senere vil alle prøve at begå fejl i deres karriere, og det gælder også dig. Nogle kan være små og ubetydelige, andre store og måske fatale – nogle bliver muligvis aldrig opdaget. Det kan virke frygteligt at skulle indrømme og stå ved en fejl. Det at begå en fejl kan få en til at tvivle på sine evner som sygeplejerske – om man overhovedet er egnet til det.

Det afgørende for, hvor nemt eller svært det er at stå ved sin fejl, er kulturen på den enkelte arbejdsplads, og det er dermed ude af dine hænder. Hvordan håndterer folk det? Det kan være svært at ændre en eksisterende kultur, men prøv at betragte hver fejl som en mulighed for at lære. Prøv ikke at dømme dig selv eller andre. Se i stedet på, hvad vi kan lære af fejlen. I nogle tilfælde skyldes fejlen travlhed og underbemanding, og især i disse tilfælde er det ekstra vigtigt, at det bliver rapporteret, så der gøres opmærksom på problemet. Det er vigtigt aldrig at fortie en fejl af frygt for at blive dømt, men forsøg at bevare en åbenhed omkring det.

7. Balancegang mellem arbejds- og privatliv

Det kan være en stor udfordring for alle, men måske især for nye sygeplejersker at finde den rette balancegang mellem arbejde og privatliv. Ofte består ens arbejde af en tredjedel af ens døgn, og det kan derfor ikke undgå at fylde meget i hverdagen. Arbejder du oven i købet på en afdeling, hvor patienterne er i krise og har følelserne uden på tøjet, hvor du står med andres liv i hænderne og investerer dig i patientens situation, bliver det ekstra hårdt ikke at tage det med hjem.

Der er desværre ikke nogen enkel opskrift på, hvordan du undgår det, og mit bedste råd er derfor at prøve nogle forskellige ting af, og se, hvad der fungerer for dig. Der findes en række muligheder, som fysisk aktivitet, fx en løbetur, boksning eller svømning, hvor man kan kanalisere energien hen. Der er også mere spirituelle veje, som yoga og meditation eller en rask gåtur med musik i ørerne.

Så længe du overholder tavshedspligten, kan du også indvie en god ven i dine tanker. Det vigtigste er, at hvis du mærker, at det fylder meget for dig, så gå til din leder og bed vedkommende undersøge, hvilke muligheder der er via arbejdspladsen. Nogle har supervision eller en psykolog tilknyttet, der kan aflaste. Har du oplevet noget ubehageligt i en vagt, så find en eller flere kolleger og bed dem give sig tid til at tale det igennem med dig, før I går hjem.

8. Check dine lønsedler

Der er fejl på mange lønsedler, faktisk oplever op mod hver anden fejl på lønsedlen. Risikoen for at blive snydt er overraskende stor. Heldigvis kan der gøres noget ved det, men det kræver en indsats. Til at starte med kræver det en vis viden om reglerne for ens region eller kommune. De kan findes på nettet, fx på DSRs hjemmeside, hvor der er en pixi-udgave af diverse arbejdstidsregler, og DSR tilbyder også intro-kurser, hvor du får oplyst dine rettigheder og pligter som færdiguddannet. Ved at have styr på disse har du allerede taget første skridt mod at kunne kontrollere dine lønsedler.

Der kan også være regler specielt for dit afsnit, som at du f.eks. selv skriver ekstra vagter ind, som kan have betydning for, at du får løn for det rette antal timer. Andet skridt er at notere sine timer, overarbejde, ekstravagter og ændringer i vagter. Det nemmeste er at have en papirkalender, enten den fra DSR eller en halvårskalender på et A4-ark, men du kan også bruge en kalender- eller noteapp på din telefon, hvor der kan tilføjes ekstra arbejdstid eller ændringer.

Når det er på plads, kan du begynde på at gennemgå din lønseddel. Det kan virke uoverskueligt, men det er aldrig for sent at starte; du kan tilmed gøre det med tilbagevirkende kraft, og der kan være rigtigt mange penge at vinde. Du kan eventuelt spørge en mere erfaren kollega om hjælp i begyndelsen.

9. A-kasse og fagforening

A-kassens formål er, at støtte dig økonomisk og praktisk i det tilfælde, at du skulle blive arbejdsløs. Et medlemskab i en a-kasse gør det muligt for dig at få dagpenge i stedet for kontanthjælp ved en fyring. Det kan derfor virke som spildte penge at være medlem, hvis du har et godt job, men det er en investering og en slags forsikring i din fremtidige indtægt. Skulle du blive ledig, kan de desuden hjælpe dig med jobsøgningskurser, feedback på ansøgninger og karriereafklaringssamtaler.

Fagforeningens opgave er todelt: På landsplan er dens opgave at støtte sygeplejerskefaget ved at kæmpe for bedre løn- og ansættelsesvilkår, og det er fagforeningen DSR, der forhandler om både den regionale og kommunale overenskomst.

Derudover er deres opgave ligeledes at støtte dig i relation til dit arbejde. Hvis du bliver anklaget for en fejl, kan de hjælpe dig gennem det i form af faglig juridisk rådgivning. I strider med din ledelse, kan de fungere som mægler, eller de kan hjælpe dig med at forstå dine arbejdstidsregler og ansættelsesvilkår. Fagforeningen tilbyder en lang række kurser og kan vejlede i efteruddannelse. Du kan nå fagforeningen lokalt i form af en tillidsrepræsentant, og regionalt og landsdækkende. Som med a-kassen kan det virke som mange penge at bruge på noget meget lidt uhåndgribeligt, men det er også en forsikring for dig, der sikrer dig den nødvendige hjælp, hvis uheldet er ude. Desuden er deres arbejde kun muligt, når sygeplejersker står sammen i en samlet organisation.

10. Professionel distance – forskellen på privat og personlig

Det kan være svært at vide, hvor grænsen går mellem at være privat og personlig. Især hvis du har længere patientforløb kan det være fristende og nogle gange umuligt at undgå at være personlig. Jeg vil vove at påstå, at det kan styrke en patientrelation at være personlig. Men tænk dig altid godt om, for du kan aldrig tage noget tilbage. Overvej, hvilken type sygeplejerske du vil være: nogle gør meget ud af at opretholde et skel mellem arbejde og privatliv og viser kun meget lidt af deres personlighed, andre bruger sig selv mere aktivt og lader deres personlighed skinne igennem i patientkontakten. Pas på med at involvere dig uden for arbejdspladsen og undersøg, hvilke regler der er fx for kontakt på Facebook.

11. Stress

Der er desværre en tendens i udviklingen, der tyder på, at stress er den nye folkesygdom for sygeplejersker. Forholdene rundt omkring på landets arbejdspladser øger risikoen for at udvikle stress i løbet af karrieren, og det er derfor godt at være opmærksom på begyndende symptomer, så det kan tages i opløbet, hvis du skulle være så uheldig at blive ramt. Det kan være svært at se for en selv, og ofte er den stressramte den sidste, der indser det.

Der er både en række fysiske og psykiske symptomer, der kan give et fingerpeg om, at noget er galt. Sæt dig ind i disse og øv dig i at mærke efter, hvordan du har det. Sker der ændringer i din arbejdsglæde, i dit energiniveau, eller i din følelsesmæssige eller fysiske tilstand, kan det være et tegn på, at du skal stoppe op og søge hjælp hos din leder. Er du ikke på bølgelængde med din leder, kan alternativet være at gå til lægen og få afklaring på problemets omfang.

12. Pas på dig selv

Det er ikke muligt at passe på andre og yde omsorg, hvis du ikke passer på dig selv – i hvert fald ikke i længden. Derfor er mit sidste og måske vigtigste råd: pas på dig selv. Hav ikke for høje forventninger til dig selv i starten, da det er hårdt og krævende at starte som ny sygeplejerske. Vær god ved dig selv, både på og uden for arbejdspladsen. Forsøg at tage tid til at gå på toilettet, holde små pauser og spise frokost.

Spørg dine kolleger om hjælp, måske kan I hjælpe hinanden på skift og få det til at fungere på den måde. Jeg lærte på sygeplejeskolen, at man aldrig måtte lade patienten vide, hvis man havde travlt. Jeg har lært på mit arbejde, at det er okay at fortælle patienten, at man har brug for en pause, så man har mere energi til at tage sig af dem. Sørg for at være god ved dig selv, når du har fri. Vælg de aktiviteter, der giver dig energi og aflys eller udskyd resten. Gør det nemt for dig selv og spring over, hvor gærdet er lavest: inviter dig selv på middag hos en veninde, køb en måltidskasse eller bestil noget god takeaway. Sænk barren for, hvad der er godt nok og husk, at du gør det så godt, du kan.

Leave a Reply