fbpx Skip to main content

Stillingsopslag: Salg- og marketingsansvarlig til sundhedsfagligt forlag og organisation

Vi søger en ny medarbejder til at være ansvarlig for markedsføringen og salget af FADL’s Forlags ca. 30 årlige udgivelser og de ca. 200 eksisterende titler udgivet primært til medicin- og sygeplejestuderende og sundhedsprofessionelle. OBS! Ca. 30% af arbejdstiden er tilegnet at understøtte FADL (Foreningen af Danske Lægestuderende, der er fagforeningen og interesseorganisationen for ca. 5.000 lægestuderende i Danmark) med kommunikations- og medlemsindsatsen. FADL er 100 pct. ejere af forlaget, hvilket er årsagen til, at stillingen er kombineret.

Du bliver ansvarlig for:
– Hjemmesideoptimering
– Presse
– Sociale medier, herunder Facebook, Instagram og LinkedIn
– Kontakten til det spændende netværk af specialister, forfattere og organisationer, som vi samarbejder med

Arbejdet foregår i samarbejde med redaktører, medarbejdere og ledelsen. Du bliver en del af en effektiv og fleksibel arbejdskultur med muligheder for udvikling af dig, marketingsindsatsen samt både forlagets og FADL’s miljø. Der er også projekter, hvor du indgår i teams og bidrager til den fælles løsning.

Der er tale om en selvstændig indsats, med stor mulighed for indflydelse på arbejdet og initiativerne. Omdrejningspunktet er den høje kvalitet og troværdighed. Interesse for at forbedre det materiale, der giver en bedre uddannelse/efteruddannelse af sundhedspersonale vil være en fordel.

Vi forventer at du har kendskab til/erfaring med:
– Hjemmesideadministration
– Google (herunder Analytics og Ads)
– Adobe-pakken (herunder InDesign og PremierePro)
– Tal bag de sociale medier
– Tekstformidling
– Blik for den flotte grafiske udformning

Stillingen er fuldtid og foregår fra vores kontor på Blegdamsvej 26 på Nørrebro. Du vil referere til henholdsvis forlagets og FADLs direktør for de opgaver, der vedrører henholdsvis forlaget og organisationen.

Forlaget og FADL er i vækst og har solide planer for at fortsætte med at vokse og forbedre kvalitet inkl. øget digital tilstedeværelse.

Se mere om vores udgivelser på www.fadlsforlag.dk og om FADL på www.fadl.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til FADLs Forlags direktør Lars Smidt på 41799350.

Send en ansøgning og CV til direktion@fadlsforlag.dk så hurtigt som muligt. Vi snakker med ansøgere løbende.

Stream studiebøger med Lægereolen for kun 99 kr. om måneden som studerende! Og som FADL-medlem får du yderligere 25 % rabat.