Beskrivelse
Bogens anvisende og praksisnære opbygning følger patientens forløb fra det første møde med urologisk afdeling til udskrivelsen. Første del dækker urinvejenes anatomi og fysiologi, de hyppigste undersøgelser og procedurer samt første patientmøde. Del to beskriver de hyppigste urologiske lidelser og relevante observationer og sygeplejeinterventioner knyttet hertil. Del tre fokuserer på udskrivelse, rehabilitering og palliativ pleje til patienten.
HÅNDBOG I SYGEPLEJE: UROLOGI henvender sig til sygeplejestuderende og nyuddannede sygeplejersker, men kan med fordel bruges af alle i specialet som let tilgængeligt opslagsværk. Forfatterholdet repræsenterer en stor del af de urologiske afdelinger i landet, således at de beskrevne observationer og sygeplejeinterventioner er generelle.