Beskrivelse
Hvordan behandler man angstsygdomme og stresstilstande?
Hvis ikke man selv oplever udtalt angst eller stress, er der stor sandsynlighed for, at man er pårørende til én eller flere, der gør, for angst er en folkesygdom, og stresssymptomer er hyppigt forekommende. Da mange af symptomerne på angst og stress er de samme, kan det være svært at skelne mellem tilstandene, og stress kan endda udløse eller forværre en angsttilstand.
I HVAD ER ANGST OG STRESS? gennemgår og formidler to af landets førende professorer og læger inden for psykiatri den aktuelle viden om angst og stress på en måde, så både fagpersoner og den almene læser kan være med.
Bogen behandler i 17 kapitler bl.a.: stress, angsttilstandene panikangst, agorafobi, socialfobi, enkelfobi, generaliseret angst, OCD og PTSD, symptomer, diagnostik og differentialdiagnoser, udvikling og forløb, årsager og konsekvenser, forebyggelse og behandlingsprincipper, pårørendes rolle, afstigmatisering, etik og jura.
Bogen kan læses fra ende til anden for en dækkende indføring i angst og stress eller bruges som opslagsværk til belysning af specifikke emner. Sygehistorier og nøglereferencer undervejs giver læseren mulighed for at dykke yderligere ned i den angst- og stressramtes udfordringer, behandling og fremtidsudsigter.
Læs indholdsfortegnelse og indledning her