was successfully added to your cart.

1. Jeg kan ikke løse praktiske opgaver selv

Sanne, vores fiktive nye sygeplejerske, har været på afdelingen et par dage, og hun er nu sluppet løs, næsten på egen hånd. Hun er på vej rundt til sine patienter med morgenmedicin, tre af dem skal have antibiotika direkte ind i blodåren. I nattens løb er to af patienterne kommet til at rykke deres venflon ud af blodåren, og Ulla, Sannes erfarne kollega, har lagt to nye for Sanne. Sanne har kun prøvet at lægge et venflon én gang på en af sine medstuderende på studiet, og der ramte hun ved siden af. Ulla vil gerne hjælpe Sanne, så hun selv kan prøve, men Sanne føler sig allerede bagefter og kan ikke finde ro indeni lige nu til at lære endnu en ny ting.

Som ny sygeplejerske kommer du til at lære at løse mange praktiske opgaver. Selvom du allerede har en god grundlæggende viden fra din uddannelse, vil du næsten helt sikkert møde opgaver, du ikke har færdigheder til at løse selv. Det er frustrerende, at du konstant skal hente en kollega for at få hjælp til endnu en opgave. Med øvelse og tid kommer færdighederne til at sidde i kroppen, og pludselig kan du ikke forstå, hvorfor nogen synes, det kan være svært at blande antibiotika. Men når opgaver er nye, virker de ofte komplekse og uoverskuelige, og det tager tid, inden færdighederne er indlejret i din krop. Det er ikke anderledes, end da du var sygeplejestuderende, men du kan bare godt føle, at nu hvor du er sygeplejerske, burde du kunne de ting. Når du om et år ser tilbage på din første tid som sygeplejerske, bliver det tydeligere for dig, hvor stejl din læringskurve var. Det er præcis, som da du lærte at cykle, tog kørekort eller lærte at bruge en smartphone – det er nyt og fremmed, indtil du en dag ikke kan huske, hvordan det var at være dig uden at kunne de ting. Din sygeplejeuddannelse er et fundament, ligesom der bliver bygget et fundament, når nogen vil bygge et hus. Når du er færdig med din uddannelse, går det op for dig, at det slet ikke var et etplanshus du byggede, men en 50-etagers skyskraber, og du har kun lige lagt bunden af stueetagen.

2. Jeg kan ikke nå det, jeg skal

”Jeg har lige snakket med patienten, og han er indforstået med behandlingen. Så vil du lægge et kateter og sætte vanddrivende infusion op?” Lægen kigger over på Sanne. De sidder ved siden af hinanden ved hver sin computer på et kontor. Det er første gang, Sanne selv går stuegang på sine patienter. ”Det vil jeg gerne,” nikker Sanne og kigger op på det gamle grå ur over døren ud til gangen – hvordan pokker skal hun nå det? Det kommer til at tage resten af vagten. Hun klikker hurtigt rundt i computersystemet et par gange, hun kan ikke finde det sted, hvor hun skal bestille blodprøver. Hun må lige spørge Ulla senere. Lige nu er hun nødt til at komme i gang med andre opgaver. ”Er der noget, jeg skal hjælpe dig med?” Ulla står i døren til det rene skyllerum. Sanne kigger ud fra det høje grå skab. Hun leder efter de sidste ting til at få lagt kateteret. 

”Åh ja, vil du lave et Furix-drop for mig?”
”Ja da, til stue 3, ikke?” Ulla løfter øjenbrynene, og Sanne nikker med et smil. Da Ulla dukker op i døren til skyllerummet igen, føler Sanne, at det kun er et øjeblik siden, hun sidst stod der. ”Er du stadig her? Skal jeg ikke lige hjælpe dig med kateteret også?” Ulla skubber et dropstativ med en dråbetæller monteret på det høje stativ. Den vanddrivende medicin hænger klar på stativet. Sanne kigger forbavset på den. Hvordan fik Ulla det klaret så hurtigt?

Som ny sygeplejerske tager helt almindelige sygeplejeopgaver lang tid. Opgaverne er nye og ukendte, og derfor er det naturligt, at det tager længere tid for dig end for den erfarne sygeplejerske at løse de samme opgaver. Med erfaring bliver du også meget hurtigere til de helt almindelige sygeplejeopgaver, og det skaffer dig mere tid til andre opgaver. Følelsen af at mangle tid kommer du med stor sandsyn- lighed til at opleve mere end en enkelt gang.  Både som helt ny sygeplejerske og senere i din karriere. Der bliver dage, hvor din sygepleje ikke  bliver lige så fin som andre dage, fordi opgaverne står i kø. Fordi det er vigtige opgaver, som kræver din koncentration og opmærksomhed, er det svært ikke at lade sig presse af tiden. Det er  mennesker, du arbejder med, og din sygepleje har stor betydning for dem. Erfarne sygeplejersker har  også dage, hvor tiden ikke slår til. Heldigvis er der hjælp at hente, så du nogle dage kan slippe tidspresset.

3. Jeg ved ikke, hvad jeg laver

Sanne kigger på den lille glasampul. Den er iskold. Nitroglycerin skal åbenbart stå på køl. Sanne måtte ud og spørge Ulla, for hun kunne ikke finde det i medicinrummet, da hun skulle i gang med at blande et drop til Søren. Og det er ikke kun det, der forvirrer hende. Sanne kan pludselig heller ikke huske, hvorfor Søren skal have Nitroglycerin. Hvorfor er det ikke vanddrivende medicin, når han har væske i lungerne? Spørgsmålene hober sig op, og Sanne skænder vredt på sig selv. Hun har da heller ikke fattet noget som helst. En knugende følelse driller i maven. Sanne stopper. Hun trækker vejret dybt og går ud efter Ulla. ”Jeg har brug for hjælp til det drop,” hvisker Sanne til Ulla.

Langt de fleste nye sygeplejersker oplever, at de ikke ved, hvad de laver. Så selvom det kan være en skræmmende følelse, er den ikke unormal. For erfarne sygeplejersker er det mere trygt at arbejde sammen med en som dig, der føler respekt og viser ydmyghed for faget, end en ny sygeplejerske, der tror, hun ved alt. Husk dig selv på, at du ved nok til at være en god og sikker sygeplejerske for dine patienter, og du ved, hvornår du skal spørge dine kolleger om hjælp. Livet som sygeplejerske kommer for de fleste til at gå meget op og ned. Du vil have perioder, hvor du endelig føler, du er med og har fundet ud af, hvad det hele går ud på. I andre perioder føler du, at du ikke ved, hvad du laver. Det kan være godt at være forberedt på, at følelserne kan ændre sig, og at det er helt normalt. Spørg om hjælp til de opgaver, du bliver usikker på.

4. Jeg er usikker

Sanne studerer den lille plastikslange, Aksel har i armen. Det er hans venflon, som han får ekstra væske og medicin i. Sanne skal sætte en pose med saltvand på slangen til Aksel. Men hun er i tvivl. Sidder slangen stadig, som den skal ind i blodåren, eller er den faldet ud og ligger i stedet under huden? Aksel er vist svær at stikke i, og hun vil ikke tage den ud, hvis den virker. Hun sukker stille. Det er så hårdt at være usikker på hver lille opgave, hun skal lave.
”Ulla, kan du lige hjælpe mig lidt,” spørger Sanne Ulla, da hun dukker op i døren.
”Ja da.” Ulla stiller sig ved siden af Sanne og kigger ned på Aksels arm.
”Jeg ved altså ikke, om den virker, som den skal.” Sanne tager en saltvand mere og sætter den på Aksels venflon. Det er den tredje, hun prøver med. Hun ved jo godt, der kommer en bule, hvis venflonen ligger forkert. Hvorfor er hun så usikker? Den her opgave kan hun da godt.
”Prøv lige at lægge din finger lige oven på huden, der hvor du tror, slangen må ligge inde i blodåren, og tryk saltvandet ind i Aksels venflon.” Sanne holder sin finger let oven på Aksels hud og trykker stemplet i bund på den lille sprøjte med saltvand. Under sin finger kan hun mærke strømmen af saltvand bruse inde i blodåren. Et smil kruser i Sannes mundvige. ”Alle lærer små tricks hen ad vejen. Du må samle de bedste, du ser, og gøre dem til dine egne,” siger Ulla og er på vej ud af døren igen. Hun nikker og sender Sanne et smil, inden hun forsvinder ned ad gangen.

De fleste sygeplejersker har på et tidspunkt i deres karriere følt sig usikre. Frygten for ikke at vide nok eller have tilstrækkelige færdigheder til at passe sine patienter godt, kan give de fleste en følelse af usikkerhed. ”Jeg lærer det aldrig,” siger mange nye sygeplejersker til sig selv i begyndelsen. Men det gør du. Du får det hele lært. Dine vejledere og sygeplejestudiet har gjort deres bedste for at forberede dig på dit nye job, men det kan fylde meget at forsøge at acceptere, at du faktisk ikke ved ret meget om det, du skal lave som sygeplejerske. Du kan sammenligne det med, da du skulle lære at cykle. Du havde kun lige lært at sidde på cyklen og holde balancen, og så skulle du træne dine nye færdigheder. Usikkerheden kan følge dig meget længe, men en god introduktion og oplæring kan hjælpe dig godt på vej, og mange afdelinger har gode opstartsprogrammer og grundig introduktion. Men det er desværre ikke alle steder. Det er meget forskelligt, hvor meget oplæring du kan forvente; det afhænger helt af, hvilke ressourcer og kulturer der er på din nye afdeling. Det ville være mærkeligt, hvis du som ny sygeplejerske slet ikke var en lille smule usikker. Det viser bare, at du har respekt for opgaven og de mennesker, du skal have i din pleje.

5. Jeg føler mig utilstrækkelig

Sanne går forbi Sørens seng. Han har spildt noget gult ned ad den hvide hospitalsskjorte. Det må være gulerodssuppen fra frokosten. Sanne har allerede hjulpet Søren med at få skjorten skiftet to gange i dag, og hun beslutter sig for, at hun må hjælpe ham senere, for Erik i sengen ved siden af er slet ikke blevet vasket endnu. ”Hvordan er det, du ser ud, Søren?” Sørens hustru Anna er dukket op i døren med en bagerpose i hånden. Øjenbrynene er trukket sammen i panden, og hun kigger på den store gule plet på Sørens mave. Sanne mærker et stik af flovhed. Det er en travl dag, og selvom Sanne ved, at hun har gjort sit bedste, føler hun alligevel, at det ikke er godt nok.

Følelsen af utilstrækkelighed kommer let til at fylde, fordi dine opgaver som sygeplejerske er så vigtige. Måske nåede du ikke at vaske to af dine patienter, du fik ikke ringet til de pårørende med en vigtig opdatering, og du glemte at informere hjemmeplejen om, at din patient snart kan komme hjem. Under din uddannelse blev du undervist i, hvad god sygepleje er, eller du dannede dig en følelse indeni af, hvad det er. Du ved måske ikke engang, hvem den oprindelige skaber af det
ideal eller den følelse er. Det kan være fra teoriundervisningen på studiet eller sygeplejersker i din kliniske praksis, men det er ikke sikkert, dit ubevidste ideal har indregnet de parametre, du skal fungere under som sygeplejerske nu. Patienter, normeringer og mængden af opgaver har ændret sig meget, siden nogen sidst lavede en definition af sygepleje.

Du vil føle dig utilstrækkelig hver eneste dag, hvis du føler, du skal leve op til et utopisk ideal fra en svunden tid. Selv den amerikanske sygeplejeteoretiker Virginia Henderson, som har lavet en definition af sygepleje som de fleste sygeplejestuderende bliver undervist i, mente, at du som sygeplejerske skal lave dit helt eget begreb om sygepleje. Hun følte selv, at sygepleje var en sejlads i ukendt farvand, indtil hun fik afklaret, hvad hendes opgave egentlig var.

Hvis du møder på arbejde hver dag og føler, at du skal gøre alt perfekt, kommer du til at gå hjem hver dag og føle dig som en fiasko.

6. Jeg er bange for at begå fejl

”Hvem har skrevet 77 procent på ved saturationen hos Søren?” Henny kigger på sedlen, hvor alle de målinger, sygeplejerskerne laver på patienterne hver morgen, bliver skrevet på.
”Det har jeg,” svarer Sanne og kan pludselig mærke, at der er noget, hun har overset.
”Hvordan har han det? Har du skruet op for ilten? Kan hantåle mere ilt?” Henny kigger spørgende på Sanne.
”Nej … Nej, det … tænkte jeg ikke lige på. Han pustede godt nok noget,” svarer Sanne forskrækket. Pokkers også. Hvordan kunne hun helt overse det?

Frygten for at begå fejl ligger et sted i baghovedet hos de fleste nye sygeplejersker. Men det er en myte, at hvis du bare gør dig nok umage, kan du undgå at begå fejl. Du kommer til at begå fejl. Det gør alle mennesker, også sygeplejersker.

7. Jeg sammenligner mig med andre

”Jeg kan ikke få luft.” Søren ligger i sengen og trækker vejret hurtigt og overfladisk. Den rallende, boblende lyd har Sanne ikke hørt før. Hun kigger forskrækket på Søren og vender sig og løber ud på gangen.
”Ulla, vil du lige komme, jeg tror, Søren er dårlig,” kalder Sanne.
”Søren, vi hjælper dig lige op at sidde,” siger Ulla roligt, da hun står ved Sørens seng. ”Sanne, vil du ringe efter lægen?” Ulla får Søren op at sidde, det hjælper lidt, og Søren bliver mere rolig. Han er stadig bleg. Han puster, og sveden perler på hans pande. Ulla skruer op for ilten i Sørens næse og monterer den blå manchet til blodtryksapparatet om Sørens venstre arm, den lille klemme til saturationsmåleren sætter hun på Sørens pegefinger.
”Øh … Hvad skal jeg sige?” Sanne står med telefonen i hånden og føler sig usikker og dum. Hvorfor tænkte hun ikke selv på noget af alt det, Ulla gør?

Du falder nemt i den klassiske fejl med at sammenligne dig med dine sygeplejekolleger, når du er nyuddannet. Alt for ofte glemmer du, at din kollega måske har 40 års erfaring. Forvent ikke af dig selv, at du kan det samme som sygeplejersken, der har en menneskealder af erfaring og heller ikke med én, der har bare 1 års erfaring mere end dig. Ingen forventer, at en helt nyuddannet kok kan lave mad til 5 Michelin-stjerner. Alligevel forventer du af dig selv, at du skal have samme overblik og viden som sygeplejersker med 40 års erfaring. Måske udstråler de kolleger, du sammenligner dig med, en sikkerhed og pondus, det vil tage dig årevis at oparbejde, og måske glemmer du også, at det ikke kun handler om mangel på erfaring, men at I også har forskellige personligheder.

8. Nu er det mit ansvar

Det er Sannes første aftenvagt som gruppeleder. Afdelingens 28 pladser er fyldt, og 16 af patienterne har Sanne ansvaret for. ”Er der noget, jeg skal kigge på?” I døren til kontoret er en af lægerne dukket op. Hun har brunt krøllet hår og briller med blåmeleret stel. Hun smiler og kigger på Sanne. Sanne vender sig om og kigger på den tomme blå kontorstol bag hende, men der sidder ingen ved den anden computer. Hun er den eneste på kontoret.
”Øh … Det tror jeg ikke,” svarer Sanne tøvende og mærker, at maven trækker sig sammen. Hun spekulerer som en gal. Er der noget, hun har overset? Er der noget, hun burde vide, noget hun burde sige nu? Ansvaret lægger sig som en tung dyne over Sanne, og hendes tanker står stille. Hun har læst i alle patientjournalerne, men der er så mange, og det er umuligt at huske det hele. Sanne kigger på sine gnidrede noter, det er også stadig svært at overskue, hvad der er vigtigt at skrive ned, når hun læser i journalen.
”Ellers ringer du bare, ikke?” Lægens telefon ringer i det samme, og hun er allerede på vej videre. Sanne tager den laminerede telefonliste i sin kittellomme og finder lægens telefonnummer. Hun prøver at huske det udenad, men ender med at sætte en blå tuschstreg under telefonnummeret. Sanne prøver at tænke efter igen. Hun kan mærke, at det er skræmmende at svare nej på lægens spørgsmål, for nu forventer lægen jo, at alt er i fineste orden. Det er Sannes ansvar, hvis det ikke er sandt. Hvad nu, hvis der er noget alvorligt, som Sanne har overset? Måske ved hun slet ikke, at det er alvorligt. Måske har en af patienterne nogle symptomer, der betyder noget, som Sanne slet ikke kender konsekvensen af, eller som hun helt har overset.

Ansvaret er det, som fylder mest for mange nye sygeplejersker. Måske er du meget bevidst om det øjeblik, du selv får ansvaret for dine egne patienter, og det er dig, der skal ringe til lægen, hvis nogen er dårlige, ligesom du skal huske at ringe til de pårørende og helst kunne svare på deres spørgsmål. Du kan altid få hjælp af dine kolleger, men der ligger også et stort ansvar i at kunne gennemskue, hvornår du har brug for at få hjælp, for det er svært at vide, hvad du ikke ved. Det er
okay, at du føler et stort ansvar, for det er et stort ansvar. Nye følelser er ofte skræmmende. Nogle gange bare fordi de er nye. Hvis du ikke følte, det var et stort ansvar at tage dig af meget syge mennesker og deres familier, ville det være mere mærkeligt!

9. Hvordan får jeg et overblik?

Sanne kigger ned ad den lange gang, bag dørene er alle sengene optaget af patienter, og Sanne har ansvaret for 16 af dem i aftenvagten. Hun har hilst på alle patienterne og læst om dem i journalsystemet. Men det er svært at skelne dem fra hinanden og huske, hvem der egentlig fejler hvad.

Du har helt sikkert hørt mange sygeplejersker sige ”så danner jeg mig lige et overblik”. Men hvordan gør de det? For mange nye sygeplejersker kan det være meget svært at få et overblik. Du har flere patienter, end da du var studerende, du har ansvar for flere opgaver, og du skal selv sørge for at få det hele gjort. Det
er meget forskelligt, hvordan den enkelte sygeplejerske danner sig et overblik. Ligesom med mange andre ting er du nødt til at finde din måde at gøre det på. At danne sig et overblik er en færdighed, du kan træne og forfine ligesom mange andre færdigheder. Mange nye sygeplejersker oplever, at de i starten ikke kan danne sig et overblik over 16 patienter. Det bliver nemmere med tiden med tiden, men forvent det ikke fra begyndelsen. Det er ikke sikkert, det er muligt den første måned eller det første år.

10. Jeg føler mig ensom

”Skal du ikke også med, Sanne?” Randi kigger smilende på Sanne.
”Øhmn, jo, det kan godt være.” Sanne kigger rundt på sine nye kolleger, de virker alle sammen venlige og imødekommende, men hun føler ikke, at hun rigtigt hører til i flokken.
”Jo, du skal så.” Randi presser venligt, men bestemt på. ”Vi går bare på cafe og får en kop kaffe et par timer, du er altså meget velkommen.” Sanne tænker sig om. Den drillende følelse af at være alene på afdelingen ved hun ikke rigtigt, hvordan hun skal blive kvit. Men det er da fjollet at sige nej, kan hun godt se, for hun er jo normalt så glad for en cafetur, hun kender bare ikke sine kolleger endnu.
”Jamen det kan jeg godt,” hører Sanne sig selv svare.

Det kan godt føles lidt ensomt at starte et nyt sted. Følelsen af at alle de andre kender hinanden, og du ikke rigtigt hører til nogen steder, oplever de fleste nye i begyndelsen. Der kan gå noget tid, før du føler dig som en del af afdelingen og personalegruppen, men tid betyder meget. En dag er dine kolleger lige så stille blevet velkendte ansigter, bare fordi du har set dem mange gange. Det er ikke sikkert, du har så meget til fælles med dine kolleger, ud over at I arbejder det samme sted, men derfor kan I godt have et dejligt arbejdsfællesskab. Hvis du føler dig ensom, har du pudsigt nok tendens til at have mindre lyst til at være
sammen med andre mennesker. Prøv at minde dig selv om, at jo hurtigere du lærer dine kolleger at kende, jo hurtigere kommer du til at føle dig hjemme på afdelingen. Sørg for at være med i sociale arrangementer, undervisning i afdelingen og ved frokostbordet. Prøv om du kan lægge din telefon væk. Læg den i dit
skab sammen med din taske. Du lærer lettere dine nye kolleger at kende, hvis du er opmærksom på dem omkring frokostbordet.

ARTIKLEN ER FRA BOGEN “NY SYGEPLEJERSKE” AF RUTH HOLST

Leave a Reply