Skip to main content

AF MICHELLE CHERI BEJLGAARD JENSEN

Hvordan kommer man afsted i praktik i udlandet?

Hvis du har et ønske om at komme i praktik i udlandet, kan du kontakte din uddannelsesinstitutions udlandskoordinator. Koordinatoren kan fortælle dig om hvilke muligheder du har, hvilke lande de samarbejder med og hvornår på uddannelsen, at det kan lade sig gøre. Det plejer at være på det semester, der hedder ”Det valgfrie element”, så du kan slå op i din studieplan, hvornår det falder, så du kan se hvornår der i så fald vil være afrejsetid.

Der er flere praktiske foranstaltninger, som din udlandskoordinator vil bede dig tage stilling til, inden du kan komme på udlandsophold, og koordinatoren vil henvise dig til eksempelvis Pointer (det hedder den fælles platform for UCN Hjørring, men din lokale koordinator kan fortælle dig hvad det hedder på din institution), hvor der er et helt forum med information omkring udlandsophold.

Hvis du efter at have orienteret dig, stadig vil afsted, bør du forholde dig til følgende:
– Er dit faglige niveau tilfredsstillende?
– Har du gode sproglige forudsætninger?
– Er du moden, selvstændig og opsøgende?
– Kan du undvære venner og familie igennem en længere periode?

Kan du sige ja til ovenstående, kan du sende en motiveret ansøgning til din uddannelsesinstitutions udlandskoordinator, som vil vurdere dine forudsætninger. Din ansøgning skal være på engelsk.
Gør dig klar på at udforme et CV, som du kan medsende, samt tilegne dig din studiejournal, hvor dine karakterer fremgår, som også skal sendes med. Du skal også vedlægge et billede af dig selv. Det er op til udlandskoordinatoren at udvælge de ansøgere, hun finder bedst egnet, og du får besked over mail, når valget er truffet.

Sproget – er det en stor barriere?

Selvfølgelig er sproget en barriere, men du vil blive overrasket over hvor hurtigt det bliver et vilkår, du tilpasser dig. Det kan anbefales at forberede sig lidt hjemmefra, og øve nogle standardfraser – så bliver det meget lettere at falde til og tilegne sig yderligere uddybende sproglige kompetencer. De fraser, du forestiller dig, du kommer til at få mest brug for, kan du skrive ned og tage med dig på papirform, så du kan øve dem løbende og tilføje nye.

De fraser, jeg havde mest glæde af i Afrika, finder du en liste over herunder. Dertil at det vigtigt at huske, at mange på hospitalet kan engelsk. Dem, som er uddannede, lærer at tale engelsk allerede mens de går i det vi herhjemme vil kalde folkeskole, der foregår al undervisning på engelsk. Derfor vil der altid være nogen, der forstår dig, selvom du ikke er så stærk i swahili fra starten af – bare rolig, det kommer!

Standardfraser til ophold i Afrika

Swahili: Når man hilser på en person, som er ældre end en selv, skal man sige “Shikamoo”, udtales ”Sjikamo”.

Når andre siger “Shikamoo” til en, skal man svare “Marahaba”.

Når folk siger “Habari” (hvordan går det), så svarer man “Nzuri” (fint), og spørger så tilbage med “Habari” eller ”na wewe?” (og du?).

En hilsen til ens egen aldersgruppe er “Jambo” (hej).

Svar til ”jambo” fra en ligeværdig er ”poa”.

Svar til ”jambo” fra en højerestående er ”sijambo”.

Andre gloser, der er rare at kunne:

Asante = Tak

Asante sane = Mange tak

Asante kwa chakula = Tak for mad

Mag = Vand

Matunda = Frugt

Karibu = Velkommen/ kom ind

Hodi hodi = Må jeg komme ind (besvares med “Karibu”)

Ndiyo = Ja

Hapana = Nej

Pole = Jeg føler med dig/prosit/undskyld

Khesho = I morgen/ vi ses i morgen

Habari ya asubuhi = Godmorgen

Usiku mwema = Godnat

Kwa heri = Farvel

Rafiki = Ven

Nye venner – hvordan griber man det bedst an?

Er der fx arrangementer, hvor man møder de andre?Du skal indstille dig på, at der er risiko for at du kommer til at rejse helt alene, uden nogen du kender på forhånd. Det var ihvertfald tilfældet for mig. Jeg var den eneste sygeplejestuderende, mine rejsefæller var to radiografstuderende, og to pædagogstuderende. Det er enormt grænseoverskridende, men det lærer dig at stå solidt på dine egne ben!

Der er arrangeret et Forberedende Kursus, som er obligatorisk at deltage i, hvor du møder dine rejsefæller. Udlandskoordinatorerne deltager også i dette kursus og tidligere studerende inviteres også med, så de kan dele deres erfaringer med jer.

Det kan anbefales at I her opretter en gruppe på fx Facebook, hvor I kan skrive sammen og afklare tvivlsspørgsmål mv. Vi aftalte at mødes privat alle sammen inden afrejse, for at lære hinanden at kende og det vil jeg til enhver tid anbefale, når alle parter er fremmede for hinanden.

Det giver sig selv, at du skal være åben og imødekommende, men du skal også være opsøgende og ærlig i dine nye relationer under udlandsopholdet. I har kun hinanden, og det er ikke altid I kan få kontakt hjem til, så det er virkelig vigtigt at I bruger hinanden.

Jeg var alene på afdelingerne på hospitalet i Afrika i de første dage, fordi de radiografstuderende var sammen i røntgen, og det var virkelig svært for mig ikke at have nogen at sparre med eller dele mine oplevelser med. Det fik jeg vendt med dem, og så lavede vi om på vores arbejdsplan, så vi fulgtes på de samme afdelinger og sparrede tværprofessionelt, og det hjalp mig rigtig meget. Derfor synes jeg, det er vigtigt at I bruger hinanden og er ærlige omkring hvad I føler, selvom I er fremmede –I vil føle at I altid har kendt hinanden efter ganske kort tid, så fat mod!

Bolig – hvordan finder man et sted at bo?

Du vil sandsynligvis ikke være den første studerende på din uddannelsesinstitution, som skal på udlandsophold. Det betyder at din institution sikkert allerede har et samarbejde med det hospital, de sender sine studerende til, og i det samarbejde forelægger ofte allerede en aftale omkring bolig.

Hospitalet, hvor jeg var på udlandsophold på, havde en bolig kort derfra, som lå i forlængelse af de lokales studieboliger, som en del af miljøet, så vi altid følte os trygge.

Spørg din udlandskoordinator, om der forelægger en aftale eller tag kontakt til tidligere studerende, der har været afsted, og spørg hvordan det forholder sig på din uddannelsesinstitution.

Bedste oplevelser

-hvad er det bedste man tager med sig hjem fra et praktikophold i udlandet?

Det er vigtigt at gøre sig klart, at et praktikophold i udlandet ikke kun rummer gode oplevelser.
Jeg var i Afrika, så omstændighederne dernede var så ulig Danmark, at jeg så og oplevede mange svære ting, der kan tage hårdt på sig. Men med det for øje vil jeg den dag i dag stadig mene, at de positive aspekter af opholdet opvejer de tungere dele af det.

De bedste oplevelser, er de oplevelser, hvor du føler at din tilstedeværelse har gjort en forskel for nogen. Du kan ikke redde en hel verden, men du kan være medvirkende til at skabe nogle minder for nogle mennesker, som de kan hive frem i deres erindring, når de oplever at have en mørk dag i fremtiden. Og det er så givende at skabe rammerne for at det bliver en realitet.

Vi var frivillige på en klinik lørdag formiddag, hvor børn med HIV var tilknyttet. Den eneste opgave vi havde, var at lege med dem. Vi lærte dem sange og danse og lege, som børn i Danmark leger, til stor glæde og fornøjelse for dem. Det du får med hjem, er en ændring i dit eget perspektiv. Du vil opleve at se anderledes på tingene og du vil sætte pris på ting, du førhen blot har taget for givet.

Du vil føle dig styrket både fagligt og personligt, og du vil rumme en robusthed, du sandsynligvis ikke havde før, fordi det giver dig nogle hård på brystet på en måde, du ikke ville kunne gro andre steder.
Det er noget, du kan tage med dig i dit videre professionsvirke, og som vil løfte dig, når du skal håndtere pressede situationer, som du jo vil støde på både privat og fagligt.

Det faglige – er det svært at leve op til?

Der er en grund til, at du skal have et stærkt fagligt udgangspunkt, for du er selv ansvarlig for egen læring.
Du er selv den opsøgende kraft, du skal selv tilrettelægge og strukturere dine handlinger, så du når det fastsatte faglige udbytte.

Målene skal nås akkurat som når du er i praktik derhjemme, og der er tilknyttet en Student Advisor det sted, som din uddannelsesinstitution samarbejder med, der vejleder og guider dig igennem.
Forholdene er anderledes end hjemme, men mange af de ting, du allerede kan, er de samme ting, du skal udføre her. Udstyret ser anderledes ud, men handlingerne kender du på forhånd.

Du vil på det Forberedende Kursus blive undervist i de sygdomme, som er hyppige, der hvor du skal rejse hen, og derfor ved du på forhånd også meget om det, du kommer til at se. Hvis du forbereder dig på, hvad du vil opnå hjemmefra, og overvejer hvordan det så kan blive en realitet, så er du allerede nået langt!

Økonomi – hvordan får man det til at løbe rundt?

Du skal have sparet sammen forud for dit ophold, eller indstille dig på at låne dig til pengene, for det er en udgift at tage på udlandsophold, og det er 100 % egenbetaling. Det kan hjælpe at opstille et budget for at du kan danne dig et overblik over hvor mange penge, du skal have til rådighed.

Du kan kontakte din udlandskoordinator, eller tidligere studerende, for at få et udgangspunkt at budgettere ud fra, men det er vigtigt at have for øje, at det kun er et udgangspunkt. Nogle af udgifterne er variabler, fx flybilletterne – de er billigere, jo hurtigere de bliver bestilt og der er variation af prisen afhængig af hvornår på året, I skal afsted.

Det er derfor vigtigt at du har en økonomisk buffer, så du har råd til uforudsigelige udgifter, for de kan komme i mange skikkelser, og det er en god tryghed at sikre sig selv økonomisk, hvis man gerne vil have ro i maven og gerne bare vil have fokus på at nyde sit ophold og have mulighed for at opleve så meget som muligt, mens man er afsted! Længere nede kan du se mit budget for min udlandsrejse.

Desuden er der mulighed for at søge legater hos forskellige fonde. Du skal søge i god tid, da der er frister og behandlingstider, der skal overholdes. Det er tidskrævende og omfattende at søge legater, så det er noget du skal afsætte tid til. Legater kan søges frem på Google. Længere nede kan du også finde en liste over mulige legater, du kan søge.

Anslået budget for studieophold i Tanzania

Flybilletter tur/retur 14.000 kr.

Vacciner (Herunder stivkrampe, difteri, Tyfus, Hepatitis A og B, Gul feber, Malaria) 4.000 kr.
Forsikringer 1.000 kr.
Indsamlede donationer som bagage 2.000 kr.
Tøjindkøb efter kulturens krav 1.500 kr.
Medbragte sygeplejeartikler (Herunder kanyler og eget infusionssæt v. evt. sygdom, kitler, medicin mv.) 2.000 kr.
Visum 300 kr.
Arbejdstilladelse 1.200 kr.
Bolig, el, vand, student adviser mv. 1.800 kr.
Mad 2.000 kr.
Transport 500 kr.
Uforudsete udgifter 1000 kr.

I alt: Ca. 30.000 kr.

Mulige steder, hvor du kan søge legater

DSR (for sygeplejestuderende)

Det Obelske Familiefond
Nordea Fonden
Kilroy
Mikonomi
Hungry
Fabrikat Chas. Otzens Fond
Enkefru Julianes mindelegat
Dansk Kvindelegaters Samfund
Overlæge Poul Martin Christiansen og hustrus Fond
Julie og Ejner Jensens mindelegat

Desuden findes der legathåndbøger, du kan købe eller låne på biblioteket, der vejleder i legatsøgning.

Spørg din udlandskoordinator vedrørende lokale legater i dit nærområde.

Øvrige informationer

Jeg kan anbefale at du hjemmefra, sammen med dine rejsefæller, kigger på lokalområdet, hvor I skal rejse til, og udforske hvilke muligheder I har, for at se mere end blot jeres praktiksted. Som eksempel kan jeg nævne, at vi var i Tanzania på et lokalt hospital. Hjemmefra undersøgte vi, hvad der var muligt at opleve, når vi havde fri, og det sikrede os mange gode oplevelser.

Vi arrangerede en Safaritur, hvor vi over en weekend boede på camp og så vilde dyr i naturen. Hele turen var booket hjemmefra, og vi ville ikke have været den foruden! Derudover kontaktede vi også børnehjem og såkaldte ”Safe Houses”, hvor piger kunne flygte hen, hvis de oplevede vold og tvang i hjemmet, og fik lov at følge deres liv, så det ikke kun var indersiden af hospitalet vi så.

Tidligere studerende har også arrangeret at rejse rundt på egen hånd efter endt ophold, og bare se landet og fx tage på Zanzibar.

Leave a Reply

Stream studiebøger med Lægereolen for kun 99 kr. om måneden som studerende! Og som FADL-medlem får du yderligere 25 % rabat.