Sundhedsvidenskabelig forskning foregår fortrinsvis på universiteterne, hospitalerne
og i private virksomheder i et samspil med private og offentlige fonde.
Forskningen i Danmark støttes med flere milliarder kroner årligt, og lægemidler
udviklet i danske virksomheder udgør en betragtelig del af den danske
eksport. Samfundsbehovet for forskning kan næppe undervurderes, men der er
mange meninger om dette i den forskningspolitiske debat, og navnlig bevæggrundene
for at lave forskning varierer, alt efter hvem som spørges; politikere,
forskere, patienter, borgere, økonomiske støttegivere, etc.
Figur 1.1 viser et diagram over forskellige hypotetiske kategorier af forskning
(omarbejdet efter Chalmers et al.). Den horisontale akse angiver forskningens
umiddelbare applicerbarhed i et anvendelsesmæssigt, samfundsorienteret
perspektiv, dvs. i hvilken grad forskningens resultater direkte kan
anvendes til samfunds- og personnyttige formål. Den vertikale akse angiver
forskningens potentiale til at besvare fundamentale videnskabelige spørgsmål
og medføre grundvidenskabelige fremskridt. Akserne afgrænser således fire
kvadranter alt efter forskningens placering i dette felt mellem applicerbarhed
og grundvidenskabelig værdi.
Forskning i nedre venstre kvadrant, kaldet affaldskvadranten, vil umiddelbart
rubriceres under redundant forskning, da den hverken har potentialet til
at besvare videnskabelige spørgsmål eller kan finde anvendelse til praktiske
formål. Vigtigt er det dog at bemærke, at det er overordentlig svært at forudsige,
hvilken betydning et konkret forskningsprojekt kommer til at få i fremtiden,
selv på trods af at det umiddelbart synes redundant. Man må derfor acceptere
en stor mængde redundans i forskning, da erfaringen viser, at forskningsresultater
(ved tilfældigheder) pludselig kan få stor betydning efter mange år – når
man graver efter orm, finder man guld! Man skal derfor være varsom med at
underkende projekter, som måske ikke synes appellerende til at begynde med.
På tilsvarende vis vil forskning, der falder inden for den nedre højre kvadrant,
kaldet kedsomhedskvadranten, pludselig kunne åbne for besvarelse af vigtige
basalvidenskabelige forskningsspørgsmål, på trods af at formålet primært var
anvendelsesorienteret.
Forskning i emner der falder inden for den øvre, venstre kvadrant, Curiekvadranten,
kan rubriceres som udelukkende grundvidenskabelig med sigte på
at besvare basale spørgsmål uden at skele til anvendelsesmulighederne. Denne
type forskning, der ofte er foretrukket af forskere selv, rummer formentlig det
største potentiale til udvidelse af vores viden på et område, og måske i sidste
instans også til at give nytte for samfundet, dvs. ultimativt havne indenfor
øvre, højre kvadrant, kaldet Pasteurkvadranten eller translationel forskning.
Uddrag fra “Forskning i sundhed” af Jesper Krogh og Simon Francis Thomsen.
© FADL’s Forlag, 2018.
