Dion Sommer, Marianne Eg, Susanne Friis Søndergaard og Lars Larsen
Udviklingspsykologi handler om menneskets forandring gennem hele livsforløbet. Men denne forandring har været forstået meget forskelligt gennem tiden – fx fra 1960-70’ernes til dagens udviklingspsykologi. Det går så stærkt i forskningen, at faget faktisk på mange måder er fornyet hvert årti. Så meget, at psykologer og andre professionsuddannede har svært ved at følge med. Har du derfor som professionsuddannet arbejdet en del år, har du sandsynligvis på din uddannelse lært ’den gamle udviklingspsykologi’ at kende. Eksempelvis Jean Piagets faste kognitive stadier med det egocentrisk tænkende småbarn; John Bowlbys teori med moderen som den primære tilknytningsperson; samt stimulusrespons indlæringspsykologien. Måske endog Sigmund Freud og Margaret Mahlers psykoanalytiske udviklings- og børnesyn, som nu er historiske og helt forladte i dagens udviklingspsykologi.
Men fagets rivende udvikling nødvendiggør også, at både lærere og studerende på dagens professionsuddannelser har brug for en udviklingspsykologi, der er helt opdateret og fagligt tidssvarende. Den findes nu i rigt mål i Den nye udviklingspsykologi – et livslangt perspektiv. Her udfoldes den fascinerende rigdom af, herhjemme ukendt, ny forskningsbaseret viden. I bogen beskriver og forklarer vi indgående, men nemt tilgængeligt, menneskets såkaldte ’otte livsaldre’ – helt fra fosterliv til alderdom.
Blot et eksempel: Forskning har nu skabt et helt forandret udviklingssyn på mennesket i begge ender af vores livsforløb. Det er nemlig påvist, at både de meget små og de meget gamle har vist sig at være langt mere evnerige, end man troede i den gamle udviklingspsykologi. Hvad går det så ud på?
Lad os starte med de helt små. Vidste du, at mennesket kommer til social rettet til verden? Nyfødte foretrækker fx at se på et ovalt billede med tegnede menneskeøjne og mund sat på rette sted, frem for ovale tegninger med øjne og mund placeret tilfældigt. 12 dage gamle babyer imiterer spontant en fremmeds tre vidt forskellige ansigtsudtryk. Men de foretrækker klart glade ansigter frem for vrede. Det tyder på en medfødt ’prototype-ansigtsskabelon’ – dvs. en ekstrem tidlig mental organisering.
Men hvad så med de meget gamle, om hvem der eksisterer mange fordomme og stereotypier; fx at vi ældes meget ens. Men vidste du, at forskelligheden mellem mennesker faktisk stiger i alderdommen? Fx er nogle 75-åriges intelligens ikke særligt svækket, mens andre 75-årige plages af demens og kognitivt forfald. Fysisk aldring foregår heller ikke ens. Fx fuldførte den 86-årige Ed Whitlock en fuld maraton på 3:56:33. Et andet eksempel er +75-seniorholdet, der er på vandretur i Alperne, mens deres jævnaldrende ligger bundet til sengen, fysisk nedslidte.
Dét, og adskilleligt meget mere, kan du læse om i Den nye udviklingspsykologi – et livslangt perspektiv.
